Professionelle fodboldspillere, håndspillere og andre professionelle sportsfolk kannu sove lidt mere roligt om natten. Får de et såkaldt springerknæ, så vil det nu blive nemmere at få sportsskaden anerkendt som en arbejdsskade.
Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har netop besluttet at optage springerknæ på listen over erhvervssygdomme. Det sker efter, at en hollandsk udredning af viden på området har vist, at volleyball- og basketball spillere kan udvikle springerknæ, hvis de i en længere periode spiller mindst 12 timer om ugen.
"Det er en vigtig sejr endeligt at få anerkendt springerknæ som en følgeskade af hård træning. Vi har indtil videre brugt utroligt lang tid på at bearbejde de tunge sager. Nu lysner det for dem, som har fået ødelagt deres fodboldkarrierer af springerknæ, og som kæmper med at få erstatning," siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland.