En sommer fyldt med sport bliver nu afløst af bryllups-planlægning.
TV 2's 34-årige sportsvært Heidi Frederikke skal giftes til september med kæresten, 39-årige Anders Sigdal, skriver Se & Hør.
De har dannet par i over fire år og har sammen datteren Matilde på to et halvt år, og i januar blev de forlovet efter et romantisk frieri på Kongens Nytorv.
- Han trak mig ind mod midten og sagde: "Det er så lang tid siden, jeg har set midten af Kongens Nytorv". Og så friede han lige der i midten af den by, hvor vi havde mødt hinanden. Det var koldt, men det var helt perfekt, siger Heidi Frederikke til ugebladet.
Det har ellers været en travl sportssommer, og tv-værten er netop vendt hjem fra et hektisk OL i London. Anders Sigdal er også sportsvært - på TV2 Sport, så de har en klar fælles interesse.
Nu står den på planlægning af brylluppet, som den blonde sports-babe glæder sig frygtelig meget til. Hun afslører, at kun Lasse Spangenberg kender noget til, hvordan brudekjolen ser ud.
Kilde: Se & Hør