En afhøring af en eks-spion har nu kastet nyt lys over mordet på den svenske statsminister for 25 år siden.
Oplysningerne er kommet frem, efter at tysk politi har afhørt den 67-årige Vinko Sindicic, der tidligere fungerede som jugoslavisk spion. Han fortæller, at det var Jugoslaviens hemmelige polititjeneste Udba, der stod bag mordet. Det skriver det tyske magasin Focus.
Sindicic har under afhøringerne afsløret, at Palme op til sin død blev hemmeligt overvåget døgnet rundt af jugoslaviske agenter, der ledte efter huller i statsministerens sikkerhedsforanstaltninger.
Selve mordet blev ifølge den tidligere spion udført af en lejemorder hyret af Udba. Han oplyser desuden, at lejemorderen i dag er 65 år gammel og arbejder for et privat sikkerhedsfirma i Zagreb i Kroatien.
Det var angiveligt planen, at det eksilkroatiske samfund i Beograd skulle få skylden for mordet. I stedet blev en svensk kriminel ved navn Christer Pettersson dømt for mordet. Han blev dog senere frikendt.
Kilde: Focus