Blondies forsangerinde Debbie Harry har også haft en yderst skræmmende oplevelse med den mordsigtede super-producer Phil Spector.
Han trak engang pistol mod hende også. Det fortæller den engelske avis The Daily Mirror.
Den legendariske sangerinde fortæller, at produceren »snuste rundt« omkring hende, inden han tog en pistol frem.
Den karismatiske sangerinde fortæller:
»Han gjorde det. Han trak en pistol. Det er en ting han notorisk gør. Han stak den i min støvle og sagde ’bang’. Jeg ville bare væk derfra. Jeg ville hjem.«
I et interview med siden Me-me-me.tv, blev sangerinden spurgt, om hun troede, at Spector ville kunne have gjort det igen.
Der svarede Debbie Harry: »Det tror jeg godt det kunne.«
Phil Spector står i øjeblikket anklaget for at have myrdet skuespillerinden Lana Clarkson i sit Los Angeles palæ for fire år siden.