Den legendariske producer Phil Spector forventes at hive sin ekskone Ronnie Spector ind for at forsvare sig i mordsagen mod ham.
Det er et højst uventet træk, da hun ikke har haft meget pænt at sige om produceren siden deres skilsmisse.
Spector står anklaget for, at have myrdet skuespillerinden Lana Clarkson i sit hjem i 2003. Spector nægter sig skyldig.
Sagen vil blive vist i amerikansk tv, og det er første gang, at en så celeber og dramatisk sag bliver vist i fjernsynet siden O.J. Simpson-sagen i 1995.
Ronnie Spector har tidligere udtalt, at hendes eksmand var en »frygtindgydende« mand, når han fik sine »mørke vredesanfald.«
Ronnie mødte Phil Spector som ganske ung pige, hvor Spector producerede hendes band ’The Ronettes’. Gruppen stod bag klassiske hits som ’Be My Baby’ og ’Walking in the Rain’.
Da sangerinden hørte om mordsagen udtalte hun:
»Jeg kender denne fyr. Han havde i årevis gennem vores ægteskab spærret mig inde i sit hjem. Han ville kontrollere mig, og han havde en virkelig sindssyg opførsel. Men koldblodigt mord? At trykke på aftrækkeren og myrde nogen?«