Det kan sagtens betale sig at prutte med priserne på boligmarkedet for tiden.
Nye tal fra boligsiden viser, at du i gennemsnit kan spare 903 kroner per kvadratmeter, når du køber ejerlejlighed. Men du skal have talegaverne i brug, når du går efter nedslag på den sidste udbrudpris.
"Hvis man er om sig i forhandlingen med sælger, kan man slå op imod 100.000 kroner af prisen på en almindelig fireværelses lejlighed på omkring 100 kvadratmeter," siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.
Gennemsnitligt får køberne 26 procent højere prisnedslag end for et år siden.
Angiveligt er sælgerne i Hovedstaden mest desperate for at komme af med deres ejerlejligheder.
I hvert tilfælde er der størst nedslag på priserne i København. Her får køberne i gennemsnit hele 977 kroner af kvadratmeterprisen.
Tilsvarende har sælgere i Region Syddanmark lidt nemmere ved at holde priserne oppe. De sælger i gennemsnit med et nedslag på 685 kroner per kvadratmeter.