"Jeg glæder mig sådan til at komme hjem til Maxena og Nicolaj," siger den tidligere X Factor-dommer til B.T.
Hans kone og søn kom ellers til Danmark, mens det populære tv-show stadig kørte på sit højeste, men rejste siden tilbage til Los Angeles. Derfor glæder den danske producer med det store hvide smil sig til på ny at blive genforenet med familien.
Men rejsen betyder også et farvel til hans nye venner i bl.a. The Fireflies - pigegruppen, der blandt grupperne kom længst i sangkonkurrencen.
"Jeg kommer til at savne dem. Jeg er nærmest begyndt at føle mig som en forældre for dem," siger den følelsesladede producer.
The Fireflies udgiver snart en single, som handler om en pige, der er blevet holdt godt og grundigt for nar af en mand.
Sangen udgives på pladeselskab, som også har musikere som Tina Dickow og Medina i deres stald.