De tilbageværende X Factor-deltagere synger meget bedre end den tidligere Spice Girl Victoria Beckham.
Det mener sangdommeren Carsten Soulshock, der engang har arbejdet sammen med den engelske sangerinde.
Når Soulshock ikke sidder ved dommerbordet fredag aften og bedømmer de danske sangtalenter, driver han et musikstudie i Los Angeles, hvor flere store stjerner har sat deres fødder.
Heriblandt Cheryl Cole, der er gæsteoptræden ved næste X Factor liveshow.
Victoria Beckham har også arbejdet sammen med Soulshock, men har tydeligvis ikke imponeret dommeren, der også på det tidspunkt var glad for, at computerprogrammet Autotune, der renser sange fra falske toner, var opfundet. Det skriver Ekstra Bladet.
"Hun fortalte inde fra mikrofonrummet, at vi jo ikke skulle forvente, at det kom til at lyde ligesom Whitney Houston. Efter et stykke tid sagde hun inde fra vokalrummet 'Det lyder som en kat herinde'," siger Soulshock, der kun kunne give sangerinden ret.