Det Hvide Hus på Pennsylvania Avenue i Washington huser ikke kun blege, midaldrende mænd – i hvert fald ikke i film og på tv. Her er antallet af sorte præsidenter, der henvender sig til sine fellow americans steget markant de seneste 10 år.

Specielt to Hollywood-produktioner har for alvor banet vejen for, at den næste amerikanske præsident ikke kun er sort i fiktionens verden. Det mener adjungeret professor på CBS Carl Pedersen.

I 1998 stod Morgan Freeman i spidsen for verdens eneste supermagt i filmhittet Deep Impact .

Freeman spillede præsident Tom Beck, der med rolige og alfaderlige ord forsøger at forberede nationen og verden på en dommedagsmeteorit.

Sort og hæderlig

Og i 2001 gik en af nyere tids mest populære tv-serier 24 timer i luften med den sorte skuespiller Dennis Haysbert som præsident David Palmer.

I senere episoder bliver Haysbert afløst af endnu en sort præsident.

»Der er kommet en naturlighed over det at se en sort præsident, så filmene og tv-serierne har klart en betydning, når amerikanerne går til valg,« siger Carl Pedersen, som er ekspert i amerikanske forhold.

Og så skader det heller ikke, at sorte præsidenter bliver portrætteret som hædersmænd, mener han.

»Sorte præsidenter bliver på film og i tv fremstillet i et utroligt positivt lys. Både Morgan Freeman og Dennis Haysbert har en personlig og stærk udstråling som præsidenter.«

Ifølge Carl Pedersen afspejler Hollywood-producenternes film med sorte præsidenter, at den amerikanske filmindustri prøver at følge med tiden.

»Og så er det et led i fortællingen om den amerikanske drøm, hvor alle kan blive præsidenter. Desuden viser flere undersøgelser, at USA er et meget tolerant samfund – faktisk meget mere tolerant end det danske,« siger Carl Pedersen.

Også lektor og mentalitetshistoriker Henrik Jensen fra Roskilde Universitetscenter mener, at rækken af film og tv-produktioner med sorte præsidenter kan have en effekt på de hvide amerikanske vælgere.

Obama er et særtilfælde

Men ligesom de amerikanske manuskriptforfattere som regel ikke forholder sig til race-spørgsmålet, når først de fiktive sorte præsidenter går på talerstolen, så vil hudfarve heller ikke blive noget, Barack Obama ustandseligt skal forholde sig til, spår Henrik Jensen.

»De hvide amerikanere, der kunne have noget imod en sort mand som Obama, ser ham som lidt af et særtilfælde – en atypisk sort mand. Desuden stiller han heller ikke selv op som en sort præsidentkandidat, og når han taler, forsøger han at gøre det på vegne af hele USA,« siger Henrik Jensen.