Special-enheder fra den sydkoreanske flåde har stormet et kapret skib ud for Afrikas horn og befriet 21 bortførte søfolk.
Det skriver sydkoreanske Yonhap News.
Otte somaliske pirater blev slået ihjel ved aktionen, meddeler de militære myndigheder.
Ét af gidslerne - kaptajnen på det kaprede skib - blev skudt i maven ved befrielsesaktionen, men ikke livstruende, forlyder det.
Skibet sejlede med kemikalier og blev kapret sidste uge.
Kilde: Yonhap News