Så skulle den være god nok. Sofie Lassen-Kahlke er gravid. Faderen er helikopterpilot Hans Poul Petersen, der indtil videre er ukendt af den danske offentlighed.
"Jeg er gravid. Jeg skal nedkomme til februar. Det er så dejligt, vi er meget glade," fortæller Sofie Lassen-Kahlke til MSN Starlounge.
Men mere har Lassen-Kahlke ikke lyst til at fortælle om sin udkårne og nu altså fader til det kommende barn. Og det bliver heller ikke nemt at finde ud af mere om, hvem den heldige kartoffel er.
"Han er ikke en del af underholdningsbranchen, så han er ikke en man kender eller ser," siger Sofie.
Der er ikke umiddelbart nogle planer om et bryllup.
"Nej, vi tager én ting ad gangen, griner Sofie Lassen-Kahlke, der lige nu har travlt med sketchshowet Live fra Bremen. Her spiller hun hver fredag sammen med en række andre danske kendisser som Lars Hjortshøj og Iben Hjejle.