Sofie Lassen-Kahlke har ikke meget fedt tilbage på kroppen.
BT spurgte skuespillerinden, hvorfor hun nu er en mere slank version af sig selv i forhold til tiden, hvor hun især var kendt for sin rolle som Anja i 'Anja og Viktor' filmene.
- Jeg er blevet mor, men jeg har ikke tabt mig med min gode vilje. Det er bare så benhårdt for kroppen at blive mor, siger hun til BT.
Og den populære skuespillerinde er ikke glad for vægttabet.
- Jeg kan nemlig godt lide kvinder med former, siger hun videre til BT's journalist.
Sofie Lassen Kahlke danner par med helikopterpiloten Hans Poul Petersen. De blev gift den 25. august 2012. Sofie Lassen-Kahlke fødte parrets søn, Alfred, som er to år gammel.