De har begge fremlagt et pointsystem, men udover det ophører ligheden mellem Dansk Folkepartis og SF's udlændingepolitik.
Det slår SF's leder, Villy Søvndahl, fast over for Politiken.
"Jeg udelukker, på et om som udlændingepolitikken, hver vi er så diametralt uenige, at der kan være noget mødested," siger han til avisen.
Netop Politikens lederkollegium med Lars Trier Mogensen i spidsen har ellers været ude med riven efter Villy Søvndahl på det seneste, da de mener, at han med deres pointsystem har solgt ud af partiets idealer.
Men både på udlændinge-, økonomi- og klimapolitikken vil SF aldrig kunne mødes med Dansk Folkeparti, forklarer Villy Søvndahl.
"Vi kommer aldrig nogensinde, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig nogensinde til at indgå i en regering med Dansk Folkeparti. Eller for den sags skyld Venstre, de konservative eller Liberal Alliance," siger han til Politiken.
Det vækker glæde hos De Radikale, som kalder det for en meget positiv melding.