Jeg er i gang med at se realityprogrammet ”Bachelorette” på TV 2 Play. Vi er nået til fjerde uge og afsnit 10, 11 og 12. Hvis du ikke fik læst gennemgangen i sidste uge, så må du lige selv lede efter den et sted her på siden. Ellers fatter du muligvis ingenting. Det gør du muligvis ikke alligevel.
Afsnit 10
I sidste uge sluttede vi på en vaskeægte cliffhanger. Julie havde noget vigtigt, hun ville sige til drengene. I denne uge viser det sig, at cliffhangeren er lige så åndssvag, som hvis helten i en gammel western viser sig at stå på en lang stige, og slet ikke hænger i fingrene ud over klippekanten alligevel.
– Nogen af jer synes, det er svært at mærke mig og komme ind på livet af mig. Men det er svært for mig at åbne op så hurtigt. Jeg tror, det kræver lidt mere tid for mig, jeg håber, I vil mig den tid, siger Julie.
Hun fortsætter med at undskylde, at hun ikke har været en slut og kysset med nogle af drengene endnu. De har jo trods alt kendt hinanden i over en uge. Det er virkelig kun i den her slags programmer, man hører den slags undskyldninger. Og så måske til TV 2’s firmafester.
– Jeg har lyst til at kramme hende og sige, det nok skal gå, siger Mette.
Hun har også sit på det tørre, for hun har allerede snavet de første tre-fire stykker.
– Jeg synes, det er befriende. Jeg har savnet noget fra Julie, tilføjer Rasmus.
Den nye generation af unge mænd er bare så rummelige.
– Jeg håber på en ny chance fra alle fyrene, siger Julie, og det ser ud som om, hun nok skal få den.
Bagefter kommer den roseceremoni, vi ikke nåede i sidste uge, men jeg ser den ikke, for der kommer en sms fra redaktøren.
– Gider du godt lade være med at lave reklame for din bog i denne uge? spørger han.
– Hvad mener du? svarer jeg.
– Jeg så godt, hvad du skrev i sidste uge. Men du får penge for at skrive om tv. Hvis du bare bruger pladsen på at reklamere for dig selv, så skal du betale for det, skriver han.
Han hentyder til, at jeg i sidste uge kom til at fortælle, at jeg i denne uge – i dag, faktisk – udgiver en ny true crime-bog. ”Dybeste mørke skjuler mit ansigt,” hedder den, og den handler om 12 uopklarede, danske mordmysterier.
– Undskyld, det skal ikke ske igen, skriver jeg.
Rødhårede Mikkel får ingen rose og bliver sendt hjem. Meth Sheeran eller ”Ed Sheeran fra wish.com”, har jeg tidligere kaldt ham, og det er fint, han er ude nu, for jeg kan ikke finde på flere øgenavne.
Dagen efter spiser drengene morgenmad i bar overkrop. Det er klamt. Hvorfor gør man det? Imens besøger vært Petra Nagel Julie på hendes værelse. Hun vil sikre sig, at Julie er okay efter gårsdagens bodsgang.
– Man skal passe på sig selv og sit hjerte. Men man skal også passe på, at man ikke kommer til at passe lidt for godt på det, siger Petra til Julie.
Det var vist nogenlunde det samme, Heidi Fleiss sagde til sine ansatte i sin tid. Hvis du ikke ved, hvem Heidi Fleiss er, så må du lige google det.
Petra Nagel er i øvrigt med i den nye sæson af ”Stormester”, og det kan min kone godt lide. Hun synes, Petra er sjov. Derfor kommer I ikke til at høre mere negativt om hende fra nu af. Happy wife, happy life.
– Vi skal nok bare have lidt tid og lære hinanden at kende, siger Julie.
– Det er så gode ting, du siger lige nu, siger Petra, så Julie siger tingene igen.
Bagefter er der fest. Chok.
– Så skal vi på floor, råber en af drengene, hvorefter der følger utrolig mange minutter med dårlig elektro-musik og billeder af unge mennesker, der danser åndssvagt.
Det spoler jeg over. Jeg er vokset op med MTV, så den slags gider jeg ikke se på. Hvis du ikke ved, hvad MTV er, så må du lige google det.
Bagefter leger deltagerne den nyklassiske leg ”Jeg har aldrig …”. I ved, den man legede på gymnasiet, når man skulle finde ud af, hvem af pigerne, der var mest billig. Umiddelbart tegner det til en kort fornøjelse at introducere den i ”Bachelorette”, men overraskende nok giver den en del drama. Mette bliver nemlig tvunget til at indrømme, at hun har kysset med flere af drengene, og det synes de ikke om. Nu bliver jeg for alvor forvirret. Det er et åndssvagt program, det her. Næh, hvis du vil opleve noget ordentligt, velproduceret kultur, så køb min nye … nej, ikke noget.
Afsnit 11
Hvilken slags koldskål synes I er den bedste? Vi har en mindre debat om det herhjemme. Skriv jeres svar i kommentarfeltet.
Petra har en bekymringssamtale med Julie og Mette. Ikke den slags bekymringssamtale, som deres mødre eller sundhedsmyndighederne nok burde have. Mere en om, at de måske er ved at forelske sig i de samme drenge. Derfor skal de hver vælge en dreng, de vil på date med om aftenen, på samme tid.
Spændingskurven i det her program er helt flad.
Drengene diskuterer stadig, hvem der har kysset med Mette. Alexander er sur, fordi Mads har løjet. Boris har pandebånd på, jeg ved ikke hvorfor, og Adam har et sugemærke, der dog muligvis bare er noget udslæt og resultatet af, at han ikke kan finde ud af at barbere sig. Men så kan han sikkert så meget andet. Nej, vent, streg det sidste.
– Jeg synes bare, det hele er mærkeligt, siger Rasmus, der som bekendt engang har tisset i en voksenble på TikTok.
Det går mere og mere op for mig, hvor vigtigt det er, at vi ikke skærer ned på hverken folkeskolen eller ungdomsuddannelserne.
Nå, men Mette vælger Boris og Julie vælger Mads og Rasmus er skuffet, fordi det alligevel ikke er så sjovt, når den, man gerne vil kysse, er en slut. De andre er enige.
– Hvad syntes I om festen? spørger Stig de andre.
– Det var noget pølle. Det var bare en stor mingle. Og så kunne man gå og være træt af, at pigerne ikke valgte en. Igen, siger Nicolai.
Det virker som om, det er ved at gå op for de fleste, hvad programmet går ud på.
– Det er umuligt at vide, hvad der er inde i de to kvinders hoveder, siger Alexander, og det er muligvis det mest rigtige, der sagt i denne uge.
Altså, ud over det med, at du burde læse min bog.
Adam og Morten spiser pandekager, mens de diskuterer livets besværligheder, og nu har jeg lyst til pandekager. Så glem det med koldskål alligevel. Desværre kan jeg ikke lave pandekager. Altså, jeg kan heller ikke lave f.eks. koldskål, men det kan man jo købe. Man kan også købe pandekager, det ved jeg godt, men det synes jeg bare virker så pinligt. Hvad tænker I?
Da Mette og Boris er gået afsides, skænker hun ham et glas champagne.
– Hvad tænker du om, at jeg tog dig med? spørger Mette, men jeg hører ikke svaret, for da kameraet klipper til Boris, er glasset væk.
– Adam og jeg kyssede i grotten, siger Mette også.
– Det er jo derfor, vi er her. Jeg kan godt lide dig, men ved, du er her for alt muligt. Du er på en rejse, siger han, og det har han jo i hvert fald ret i.
Helt til Mexico.
– Nu regner det. Det er romantisk, tilføjer han.
Det ved jeg nu ikke, om det er, men det virker, for i næste øjeblik kysser de.
Ovre hos Julie og Mads er stemningen mindre elektrisk.
– Tak, fordi du vil komme med, Massi, siger Julie.
Ja, hun kalder ham ”Massi”. En sammenblanding af Mads og Messi. Det er nu meget sødt. Også selvom sammenligningen er lidt tynd. Messi har trods alt lige fået tilbudt 12 milliarder kroner for at spille tre år i Saudi-Arabien, mens Mads lige har købt et hus på Falster.
Afsnit 12
Boris fortæller de andre drenge, at han har kysset med Mette aftenen før. Og indrømmer, at det ikke er første gang.
– Hun fortrød faktisk, at hun ikke havde kysset mig allerede oppe i flyet, siger han.
Jeg går ud fra, han mener dengang de var ude at flyve i et lille sportsfly på deres første date. Ikke, da de sad i flyet på vej til Mexico. Så billig er Mette nok trods alt ikke. Nej, vent, streg det sidste.
Adam har også kysset med Mette, men tager Boris’ indrømmelse pænt. Han ser glad ud. Men han har også fået styr på sin skægpest, ser det ud til.
Messi fra Falster har ikke kysset med Julie, men vil gerne, siger han, og det er de andre sure over, for han har også kysset med Mette. Han prøver at forklare sig, men pludselig kommer Julie og afbryder dem. Hendes implantater har vist rykket sig i varmen. I hvert fald sidder den ene brystvorte helt oppe under armen.
Nå, Julie inviterer Adam og Markus på picnic. Altså, skovtur, som det også kaldes på dansk. Med den detalje, at den skal foregå på hotellets tagterrasse. Markus er ham, der er en slags musiker. Han ligner også lidt Christian Brøns fra ”Big Brother”. Altså, hvis nogen havde slået Christian Brøns i hovedet med hans guitar. Hvis du ikke ved, hvem Christian Brøns er, så må du lige google det. Hvis du ikke ved, hvad ”Big Brother”, så var det et semi-kedeligt realityprogram, der dog havde det sympatiske træk, at man havde låst deltagerne inde.
– Jeg elsker bare tagterrassen, siger Markus.
Den slags filosofiske betragtninger gider den mere jordnære Adam ikke høre på, så han graver dybt i kassen med originale date-spørgsmål.
– Hvor ser du sig selv om ti år? spørger han Julie.
Hun svarer noget med, at hun gerne vil have et liv, hvor hun hygger sig hver dag. Det synes Adam er fedt.
– Sådan en torsdag, hvor man bare har haft en dårlig dag, og så bare lige tager noget fucking lækkert tøj på og spiser en middag, siger han.
De andre siger ikke noget.
– Det er fandeme hyggeligt have sådan en chill, siger han.
– Det er fucking hyggeligt, siger Julie.
Bagefter er der mere mingling, og her kysser Julie endelig med nogen. Puha. Endnu en sjæl reddet. Og så er der roseceremoni igen, men I må lige få resultatet næste gang. For redaktøren har lige sendt en sms, og han vil gerne have min tekst NU.
– Jeg skal skynde mig ud af døren, for jeg skal til Falster og holde foredrag om ”Matador,” skriver han.
– Okay, jeg afleverer med det samme. Men så vil jeg også have lov at nævne min bog, svarer jeg.
”Dybeste mørke skjuler mit ansigt – 12 danske mordmysterier”. 416 sider. Nu på Mofibo eller i en velassorteret boghandel nær dig.
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder. Foto: Privat