Administration 

Søren Baastrup: A Baboon bachelorette bankrådgiver

Debat
To piger med en rose
(Foto: Lotta Lemche/ TV 2)

Vores faste tv-kommentator gennemgår løbende, hvad der sker i TV 2 Plays realityserie ”Bachelorette”. Så kan du stadig snakke med, selvom du ikke selv gider se den. Vi begynder med afsnit 1, 2 og 3.

Så skal vi til det igen. De seneste somre har TV 2 Play sendt et par unge mænd til et eksotisk sted, hvor de skulle udvælge en partner blandt en masse unge damer i programmet ”Bachelor”. I år er det to unge damer, der skal vælge mellem en masse unge mænd, og programmet hedder ”Bachelorette”. Fordi det med danske tv-titler bare er so last year. Jeg er blevet bedt om at se ALLE 27 f%#€#!#! afsnit og genfortælle dem til Avisen.dk’s læsere, så I som sædvanlig kan snakke med i kantinen, uden selv at spilde tiden foran fjernsynet. Der kommer tre afsnit om ugen, og jeg laver et referat hver fredag. Okay? I ved jo godt, hvad det går ud på, så lad os komme i gang. Det bliver en lang sommer.   

Afsnit 1

I år er vi i Mexico. Man kan ellers sagtes lave dårligt tv i Danmark, men vært Petra Nagel har muligvis haft brug for at komme lidt væk, efter hun i programmet ”Petra slukker strømmen” uforvarende kom til at vejlede danskerne i, hvordan man nemmest begår selvmord.
Hvis du ikke støder på Petra mere i denne gennemgang, så skyldes det i øvrigt, at hun ikke rigtig har nogen funktion i ”Bachelorette” – andet end at dingle rundt i sin Cirkus Arena-garderobe og se ud som om, det hele er meget alvorligt.
Årets to hovedpersoner hedder Mette og Julie. Det er dem, der skal vælge og vrage blandt en masse mænd. Mette er 33 år. Det er gammelt i reality-sammenhæng. Hendes muligheder for en tv-karriere bliver hurtigt færre og færre. Det gør hendes levedygtige æg også, men måske tikker det biologiske ur i en anden tidszone i Mexico. Mette deltog også sidste år, hvor hun i sidste øjeblik blev skrottet af den mandlige bachelor, men i år er det altså hende, der får lov at knuse mændenes hjerter.

– Jeg søger kærligheden seriøst nu, for jeg er færdig med at fjante rundt, siger hun.

Nye seere må forstå, at man i reality-parallelsamfundet regnes som et seriøst menneske, når man tager om på den anden side af jorden for at kysse eller knalde sig igennem 17 mænd, man ikke kender. ”Fjante” er mere sådan noget man gør i ”Paradise Hotel” og den slags.

En smilende kvinde
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Julie er 26 år. Hun arbejder til dagligt som Customer Success Manager. Jeg har absolut ingen idé om, hvad det betyder, men nye seere må her forstå, at deltagernes civile arbejdstitler i de her programmer generelt er sværere at udrede end en von Trier-film.
Det er efterhånden mange år siden, det bare handlede om at finde på noget med ”A” og ”B”, så man kom op at stå øverst i Ekstra Bladets rubrikannoncer. Hold nu kæft, Iben Maria Zeuthen, det er bare for sjov.
– Jeg falder typisk for en fyr, der er et stabilt sted i sit liv, siger A Baboon Julie.
Her må nye seere forstå, at ”stabil” i den her verden ikke er det samme som at have en uddannelse eller et arbejde. Det er mere sådan noget med at huske at børster tænder og tage sin klamydia-medicin hver dag.

Julie glæder sig til sit livs mest eksotiske rejse til Mexico, siger hun. Hun tæller muligvis ikke turen til Polen for at få lavet bryster med.

Første afsnit går med, at pigerne (jeg ved godt, de er voksne, men i den her verden er alle kvinder piger, så det kalder vi dem fra nu af) modtager drengene (som vi så må kalde dem i ligestillingens tegn) på den røde løber foran hotellet. Det minder om, når Torben Træsko tager imod gæsterne til Cirkusrevyens premiere, mikset op med en audition til X-Factor, krydret med et Chippendales-show og pyntet med highlights fra Morten og Peter-programmerne.

et par i en sofa
Foto: Lotta Lemche/TV 2

En gut fra CBS har fået sin søster til at lave et armbånd til pigerne, og en der hedder Markus har skrevet en sang, han spiller på guitar. Da jeg var ung var det nok at kunne de første fire strengeslag fra ”Nothing Else Matters” for at få pigerne til at dåne. Hvis det lød dårligt, fik man til gengæld taget guitaren fra sig. Eller fik tæsk, hvis det var vest for Ikast. Markus får lov at spille færdig. Alting var bedre i gamle dage.

– Han er bare mega, megamodig, siger Julie, der muligvis ikke har hørt om hverken månelandingen eller D-Dag.

Mette nyser, og det er fedt, det er taget med, har jeg hørt hende sige i et eller andet Go’ Aftenshowet Live-program. Det er nemlig noget med at gøre op med ikke at gøre sig bedre end man er og perfekthedskulturen og et signal til alle unge piger om, at deltagerne i ”Bachelorette” i virkeligheden bare er ligesom dem selv, sagde hun.

Det sidste håber jeg ikke passer.

Julie kender en, der hedder Rasmus fra TikTok, som jeg troede var noget for små børn, og der en, der dribler med en fodbold og en konditor, der har lavet to roser i marcipan. Og så er der Frederik, der ifølge teksten under hans navn er musiker.

– Til dagligt arbejder jeg på Bispebjerg Hospital, siger han og rammer ligesom det med føromtalte perfekthedskultur godt ind.

Og det med folk, der kalder sig musikere, uden sådan rigtigt at have lavet musik.

Nuvel, vi ser dog et klip hjemme fra Danmark, hvor Frederik spiller trommer med sit band. Det hjælper på forståelsen af, hvorfor han er nødt til at arbejde på Bispebjerg Hospital.

Nå, Frederik kommer op ad den røde løber med en stor paryk på, mens han mimer til noget 80’er-rock. Crazy type! Det synes pigerne også, ved jeg, for det snakkede de også om i det dér Aften-program. Værten Janni Pedersen syntes også, det var noget af det vildeste, hun nogensinde havde set. Og hun har endda set et billede af Michael Dyrbys tissemand. Har jeg hørt.

tre drenge i hvide dragter
Foto: Lotta Lemche/TV 2

– Jeg er fuldstændig i chok, siger Julie.
Hun mener nok, at hun er chokeret. At være i chok, eller shock, er rettelig et medicinsk udtryk, der beskriver en livstruende tilstand, hvor der ikke kommer ilt nok til kroppens vitale organer. Det kunne Frederik måske have fortalt hende, hvis han havde fulgt lidt bedre med på Bispebjerg, i stedet for at skynde sig hjem og tromme.

Bagefter kommer der både en coach, en komiker, en bartender og – ja, alle de stillingsbetegnelser, ungdommen smykker sig med, og som i sig selv forklarer, hvorfor denne generation er dummere end den forrige.

Der er også en bankrådgiver, der lige har købt hus på Falster. Og dermed har leveret det bedste argument for ikke at bruge ham som bankrådgiver.  

Efter drengene er ankommet, mingler deltagerne. Man mingler utrolig meget af tiden i det her program, væn jer til det. Pigerne snakker om, hvor godt drengene dufter, og Julie er chokeret – og muligvis snart i chok – over, at bankrådgiveren har sin egen pensionsopsparing. Bartenderen Mikkel understreger hele tiden, at han er fra Aalborg, hvilket er en tendens mange aalborgensere har. Rasmus fra TikTok snakker med Julie om dengang han lagde en optagelse ud af sig selv, hvor han tissede i en voksenble. Hans mor syntes, det var pinligt, men fordelen er, at han nu ikke længere kan gøre noget, der gør moren flov, siger han.
Ah, vent nu, til hun ser det her program. 

Afsnit 2

Om aftenen skal der være roseceremoni. Det er et tilbageværende indslag, hvor pigerne skal dele roser ud til de drenge, de synes, skal blive i programmet – og faste seere vil vide, at det kedsomhedsmæssigt rangerer lige omkring åbningsceremonien til DGI’s landsstævne og DK4’s dækning af den årlige campingmesse i Herning.

Jeg ved ikke, hvorfor de ikke bare starter med at pege på den ene, der skal ud og hvorfor det varer over ti minutter. Jeg skriver ind imellem bøger, og når de kommer på Mofibo, får man penge pr. minut, de bliver hørt. Måske er produktionsselskaberne aflønnet på samme måde på TV 2 Play? (Hvad siger du, vidste du ikke, jeg også skriver bøger? Bare rolig, det kommer du til at høre meget mere om i den kommende måned, for jeg har en ny på vej, og jeg har selvfølgelig tænkt mig at reklamere uhæmmet for den på disse sider).
Nå, det gode ved TV 2 Play er, at man kan spole over det, man ikke gider se, og det var en der hed Marc, der blev sendt hjem.

Dagen efter er der chillet stemning på hotellet, som drengene siger. De kalder hinanden bro og boys og smører hinanden ind i sololie. Der er ingen, der gider snakke med ham, der spiller guitar, men han lever dog endnu. A Baboon Julie kan tage fire på én gang, som Ekstra Bladet ville have skrevet, men i dag skal hun nu bare på date med dem. Det med at tage på mere eller mindre røvsyge dates er et af programmets søjler, ligesom mingling, roseceremoni og sololieindsmøring.

En rødhåret fyr og en pige
Foto: Lotta Lemche/TV 2

– Jeg har valgt, at vi skal lave yoga ude på vandet, siger hun, hvilket på tv-sprog betyder, at tv-tilrettelæggeren har valgt, at de skal lave yoga ude på vandet.

– Julie er meget visuelt blikfangende, siger en af drengene, og den slags pseudo-akademisk sprog er også et gennemgående indslag, når deltagerne fra tid til anden glemmer, man ikke behøver lyde klog for at blive gæstebartender.

Og bevares, Julies badedragt klæder hende godt, men hvis man vil se unge, våde, letpåklædte kvinder på alle fire, så findes der altså bedre streamingtjenester derude. Også nogen, der er væsentligt billigere end TV 2 Play.

Mette er på date med ham, der hedder Boris. Boris er indtil videre den mest populære af drengene og begge piger er vilde med ham. Til daglig er han sangskriver og tatovør – en af showets klassiske, og for deltagerne ganske logiske dobbeltjobtitler. Hvis du ikke har hørt om Boris, er han muligvis ikke særlig god til nogen af delene. Nå, men han er egentlig ret charmerende, det indrømmer jeg.

– Mit kærlighedssprog er berøring, siger han.

Mit er penge og trusler, men sådan er vi så forskellige.

Boris og Mette flyver en tur i et lille fly (spørg mig ikke hvorfor) og bagefter spiser de sammen.

– Spiser du omvendt? spørger Mette, da Boris tager gaflen i højre hånd.

– Hvad mener du? spørger han.

– Man har gaflen i venstre hånd, siger hun.

– Men lige nu bruger jeg jo kun en gaffel, siger han.

– Nå. Jeg spiser altså med venstre alligevel, siger hun, og tager sin gaffel i højre.

Bagefter bliver Boris interviewet alene.

– Når jeg snakker med Mette, så har jeg nemt ved at åbne op, for det kan jeg mærke, at hun også gør, siger han alvorligt.

Den store pakke fra TV 2 Play koster 219 kroner om måneden. 

Afsnit 3

Mette skal male ting på en væg med Jonas og Markus. Igen, spørg mig ikke hvorfor.

Jonas er ham, der er konditor, men lad nu være med at dømme ham endnu. Til daglig bor han i kollektiv på Nørrebro. Så, nu må du gerne.

Markus er ham, der spiller guitar.

– Hvilken type musik griber dig? spørger han Mette, mens de maler, men Mette vil hellere snakke med Jonas.

– Hvorfor har du tegnet en ost? spørger hun.

– Fordi jeg elsker ost, siger han.

– Det er vigtigt, det gør jeg også, siger hun.

Jamen, hey, jeg skriver bare det, jeg ser.

Da de bagefter sidder og chiller viser det sig, at Markus både har en universitetsuddannelse, ja, han er faktisk bachelor, altså, sådan rigtig bachelor, på den danske, ikke den amerikanske måde. Han spiller også i et band, der har fået en pladekontrakt. Jeg er muligvis nødt til at undskylde for mine tidligere kommentarer.

– Jeg kan godt spille et nummer nu, siger han og hiver guitaren frem og går i gang.

Nu er jeg ikke musikanmelder, men lad os bare sige, at han ikke skal kvitte sit dagsjob. Altså, med mindre det er om dagen, han spiller musik.
Tilbage på hotellet er der mingling resten af afsnittet.

– Mette, jeg vil gerne have dig på enmandshånd, siger Stig.

Jeg tror, han mener tomandshånd. Men det kan jo godt være svært at omstille sig, hvis man har været single længe.

Mikkel, en rødhåret fyr, der ligner Ed Sheeran, hvis man havde bestilt ham på Wish.com, trækker til gengæld Julie til side. Mikkel har været ret stille indtil videre, men de drinks der hører til minglingen giver ham tilsyneladende en vis selvtillid. Oplevelsen med Julie er positiv, så bagefter hiver han også fat i Mette. Nu stiger succesen ham til hovedet, og han går hurtigt fra at være charmerende til irriterende. Altså, lidt ligesom med den rigtige Ed Sheeran.  

En af dem, der er træt af Mikkel er Alexander. Han har ikke samme held med at få damernes opmærksomhed og begynder næsten at græde. Men han er også både coach og yogalærer, så det måtte jo ske på et tidspunkt.

Til sidst ender Julie med at få hevet den populære Boris afsides. De snakker om, hvorvidt de hver især gerne vil have en kæreste. Det vil de begge gerne, viser det sig, og det er jo heldigt nok, når det er det, programmet går ud på.

– Det er dér vi mediterer, siger Boris og peger over på en terrasse.

– Mediterer I? spørger Julie forståeligt overrasket.

– For real, siger Boris.

– Det er topnice, siger Julie.

– Yes, siger Boris.

– Så hvis jeg skal på meditationsdate, så vil du gerne med? spørger Julie.

– Det kunne være grineren, siger Boris.

– Du gider ikke, du synes bare, det kunne være grineren? spørger Julie.

– Altså, topgrineren, siger Boris.

– Vi viber ret godt, siger Julie til kameraet bagefter.

219 kroner om måneden, hvis du skulle have glemt det.

Portræt af Søren Baastrup
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder. Foto: Privat

dansk politi
Krimi

Lovede politiet at lade bilen stå - men det var løgn

Too Good To Go
Nyheder

Nu kan du spare penge på meget mere end overskudsmad

Ung fyr i hættetrøje
Krimi

Teenager fløj til England for 25.000 euro: På hotelværelset lå to pistoler

Lastbil på vej
Nyheder

Danskerne har samlet stort beløb ind til Ukraine

roblox
Krimi

Gratis Robux? Her ligger fælden for børn

fadet 6 udsigt
Kendte

TV-vært kan score en svimlende milliongevinst

retten i Århus
Krimi

48 ofre og 150 forsøg: Svindler blev ved og ved

hund og ejer
Dyreliv

Din hund mærker mere, end du måske tror

Zenia Stampe
Nyheder

Dit Facebook-opslag kan få uventede konsekvenser

retten i Svendborg
Krimi

25-årig groomede og afpressede børn online - næsten 70 børn ramt

femern
Nyheder

Cyberangreb ramte Femern: Nu er der nyt

penge
Sport

Mistanke om uregelmæssigheder ved fodboldkamp i Togo

Skoleskyderi Frankrig
Krimi

14-årig bag skoleskyderi: Nu dukker mørkt netværk op

hjertestarter
Nyheder

De kæmper mod uret: Nu slår de rekord

Flyvende bil tesla
Biler

Elon Musk viser flyvende Tesla - men kan den virkelig flyve?

Skoleskyderi USA Bend
Krimi

Endnu et skoleskyderi: Tre børn og lærer dræbt i USA

FCK flag
Sport

Rekord i Parken, men FCK’s kvinder kæmper i bunden

dansk politi
Krimi

Kraftig brand ved vandmølle: Politiet beder om hjælp

ko indien
Helt vildt

Kidnappet og fanget i bil: Så kom der en ko

Skole pakistan tag faldet ned
Nyheder

Pakistansk skole blev dødsfælde: Mange børn har mistede livet

dansk politi
Krimi

Politiet advarer: Svindlere går målrettet efter ældre kvinder

børn på fugletur
Underholdning

Nu kan børn få pip i efterårsferien

Michael Fjeldsør, Centerleder
Nyheder

Fem millioner skal afsløre hemmeligheden bag Carl Nielsens musik

københavn
Nyheder

Boligmarkedet skifter gear: Her går det frem

vestre Landsret
Krimi

Skar bremserør over og oprettede falske sexannoncer

Sara Lygum
Film og TV

Sara Lygum skal afsløre dyre boligfælder

FCM
Sport

Ulvene topper listen: Slår alle danske rivaler

tinyhouse
Nyheder

Flere danskere vil bo småt: Nu reagerer kommunerne

Højesteret
Krimi

Historisk dom: AI-billeder af overgreb straffes som ægte

retten i Roskilde
Krimi

Tvang kæresten til seksuelle handlinger på webcam

løberne
Sport

10.000 løbere indtager København: Her er den gode nyhed

Netflix
Sport

Netflix sikrer stor VM-aftale: Viser alle 104 kampe

dansk politi
Krimi

Efter to overfald i Risskov: DNA-match førte politiet til 19-årig

Retten i Odense
Krimi

81-årig stak sin underbo ihjel: Nu forklarer han hvorfor

retten nykøbing
Krimi

15 butikstyverier på to dage: Nu falder hammeren

ai
Nyheder

Stem her: AI truer jobbet - men danskerne tager det helt roligt

sommerhus
Nyheder

Sommerhusmarkedet vender: Nu rykker danskerne mod vest

cigaret
Nyheder

Millioner på vej: Otte tilbud sikres fast støtte

politi dansk
Krimi

81-årig anholdt efter dødeligt knivstikkeri i Odense

retten frederiksberg
Krimi

Akupunktør slikkede kvinde på brystet under behandling

koncert
Nyheder

Musikmillionerne fordeles skævt: Nye tal afslører store forskelle

retten i Glostrup
Krimi

Rutinekontrol afslørede langt mere end politiet forventede

Ønskeskyen
Nyheder

Falske webshops lokker: Tre tegn bør vække mistanke

Jakob Mark
Nyheder

Hjælper mennesker med demens - men få bruger den

Fodboldspillere
Sport

Danske klubber blander sig i kampen om europæisk finale

Tobias Rahim
Kendte

Popstjerne vender tilbage til dansk festival efter fire år

Kirsten Schwalbe
Nyheder

112 år og 218 dage: Kirsten slår historisk rekord

ambulance
Nyheder

Nu får ambulancer hjælp fra en uventet kant

Infantino
Sport

FIFA oplyste én løn: Dokument viser ekstra millionbeløb til Infantino

motorvej
Biler

Nu sker der noget på Hillerødmotorvejen

puff bar
Krimi

Mistænkelig varebil gemte på en milliondyr overraskelse

Richard Hammond
Biler

Top Gear-stjerne indgår nyt samarbejde om biler

Martin Høgsted
Nyheder

Storebæltsbroen lyser blåt for millioner af danskere

dansk politi
Krimi

Anholdt for afpresning: Kort efter opdagede politiet ham igen

vandhane
Nyheder

Danske forbrugere slipper for ekstra vandregning på milliarder

retten i holbæk
Krimi

Kontrollerede sin kones telefon, penge og færden: Nu er han dømt

mobil politi
Nyheder

Politiet flytter ud og får ny adresse i Skærbæk

mand sover
Livsstil

Danskerne køber søvnteknologi som aldrig før: Ét produkt hitter

retten i Sønderborg
Krimi

Smuglede 35 kilo amfetamin: Nu er straffen faldet

festivalen
Mad og drikke

Gratis madfestival i Aarhus har allerede stor interesse

Sommerhus
Nyheder

Mange sommerhusejere glemmer dette før vinteren

barn og far
Livsstil

Forældre mangler overskud: Her er hjælp til efterårsferien

NSK
Krimi

26-årig gemte våben og store mængder narkotika i hjemmet

ældre par
Nyheder

40 millioner kroner skal få flere ind i fællesskabet

Slot og besøgende
Underholdning

Kongeligt slot åbner dørene til efterårsfestival for hele familien

posen
Livsstil

Ikonisk blå pose får en overraskende forandring

Stresset kvinde
Nyheder

Chefer slipper for bøder trods dårligt psykisk arbejdsmiljø

forskerne bag, postdoc Jonas Holst Wolff og professor Jacob Giehm Mikkelsen. AU foto og privat
Nyheder

Forskere fra Aarhus kan rette fejl i menneskers gener

Karsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard
Nyheder

Kommunerne har milliarder på kistebunden: Se din kommune

Halloween udklædning
Nyheder

Halloween er ikke sjov for alle børn: Sådan hjælper du bedst

nytår
Krimi

Unge kastede med kanonslag: Politiet advarer forældre

robot
Underholdning

WALL-E, R2-D2 eller Rasmus: Hvad skal robotterne hedde?

folkene bag
Nyheder

Fik diagnosen bipolar lidelse: Nu vil Jesper hjælpe andre

øl
Nyheder

Flere danskere søger hjælp: Nu sikres Alkolinjen millioner

Anne Waagstein, formand for Djøf Privat
Nyheder

Medarbejdere skal være forberedt, før krisen rammer arbejdspladsen

fiskekutter
Nyheder

1.900 ton fisk smides ulovligt ud: Minister vil gribe ind

Nickelback
Underholdning

Nickelback kommer til Danmark med stor verdensturné

politi dansk
Krimi

69-årig vagt sendt på hospitalet efter håndboldkamp

Victor Froholdt
Sport

Dansker topper opsigtsvækkende liste: Vurderes til 626 millioner