De bliver dømt nede, ude og farvel gang på gang. Men i Haderslev trækker det på skuldrene over alverdens fodboldeksperter og modstandere, for byens superligahold Sønderjyske.
Det er nemlig lykkedes klubben at redde livet i Superligaen i tre år i træk.
Nu er sønderjyderne selv klar til at åbne tegnedrengen.
"Det klart, at der venter os en travl tid, når vi nu for alvor skal til at sammensætte truppen til næste sæson. Det har været vigtigt for os at have cheftræneren på plads, inden vi gik ud og hentede nye spillere," siger direktør Ole Nielsen til klubbens hjemmeside.
Der er fundet ny cheftræner i Lars Søndergaard, og nu skal de solgte spillere, Johnny Thomsen og Olafur Skulason, erstattes.
"Jamen først og fremmest vil jeg understrege, at det bliver ekstremt svært at erstatte spillere som Johnny Thomsen og Skulason. Det gør man ikke bare sådan lige. Men vi går efter en central midtbane samt en højre kant," siger direktøren.
Johnny Thomsen skifter til FC København, Skulason skal til belgisk fodbold.