Der ventede en 34-årig mand et tragisk syn, da han her til morgen ville besøge sin mor. I lejligheden lå den 68-årige kvinde og hendes to katte døde.
Lejligheden bliver nu undersøgt, fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi, Jeff Kongedam Nielsen.
"Vi undersøger selvfølgelig lejlighedens tekniske installationer. For eksempel for at se, om der er noget, der har udsendt noget kulilte" siger han til Newspaq.
Den døde kvinde er nu sendt til ligsyn, og politiet kan ikke sige noget om hendes helbred eller psykiske tilstand.
Jeff Kongedam Nielsen understreger dog, at der ikke er noget, der tyder på en forbrydelse.
Tilbage står så spørgsmålet om, hvorvidt hun er død, som følge af et uheld, eller om hun har taget livet af sig selv og sine katte.