Socialt udsatte holder jul på sygehuse

Rådet for Socialt Udsatte råber vagt i gevær, da nye tal viser, at mange af nød overnatter på sygehusene i julen.
Der er mange hjemløse og socialt udsatte, som tilbringer natten på sygehuset juleaften.
Der er mange hjemløse og socialt udsatte, som tilbringer natten på sygehuset juleaften. Foto: Colourbox

For mange socialt udsatte står en hospitalsseng højt på ønskelisten juleaften. Det viser en undersøgelse fra Sydvestjysk Sygehus og Ugeskrift for Læger, skriver JydskeVestkysten.

I juledagene tager hospitalerne hånd om fire gange så mange socialt udsatte som på en almindelig dag.

"Mennesker, som ikke har venner eller familie, som de kan tilbringe julen sammen med, vælger formentlig i øget grad at blive indlagt på sygehusene i juledagene. Dette kan skyldes et øget behov for varme, bedre mad og pleje i juledagen," skriver hovedforfatteren bag undersøgelsen, Ramshanker Ramanathani Ugeskrift for Læger.

Tendensen genkender formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

"Julen er en utrolig svær tid, især for de udsatte. Det, som vi selv forventer af julen, er nemlig helt uden for rækkevidde for de udsatte. Derfor føles det stærkere i juletiden at leve på kanten af samfundet," siger han til JydskeVestkysten.

Kilde: JydskeVestkysten

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.