Naturligvis var det polemisk, da statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste at debattere med Helle Thorning-Schmidt, fordi han havde svært ved finde rundt i Socialdemokraternes politik. Pointen er, at Fogh har ret: Det er umådeligt svært at vide, hvad det parti, der så inderligt gerne vil have regeringsmagten, egentlig har tænkt sig at føre af politik. Lad mig give tre eksempler på slinger:
Går Socialdemokraterne ind for skattestoppet – der betyder, at ingen skat, moms eller afgift må stige – eller gør de ikke? Taktisk svarer de nølende ja, men med den tilføjelse, at de vil nedsætte en skattekommission, som skal overveje ændringer af skattesystemet. Det lyder som skattehop – opad!
Går Socialdemokraterne ind for en stram udlændingepolitik – så også asylbørn, der kommer i avisen, skal udvises, hvis forældrene ikke opnår asyl? Eller vil de i virkeligheden slække på VK-regeringens kurs, hvis de får magten? Det lyder som det sidste – ikke færre flygtninge, men flere.
Går Socialdemokrateren virkelig imod Irak-krigen – også hvis Thorning-Schmidt var statsminister! Næppe, idet hun netop var en stærk tilhænger af invasionen, da den blev iværksat.
Der er i dag alt for meget spin og slør og strategi over landets største oppositionsparti. Det er, som om der kun er én ambition – nemlig at få magten. Hvad den skal bruges til? Tja, dét svar blafrer i vinden.