"Glædeligt, at vi nu får delt det alt for store indenrigs- og socialministerium".
Det er ikke kun medlemmerne i regeringen, der kipper med flagene og trækker på smilebåndene efter dagens ministerrokade. Også socialpædagogerne er glade. De er glade for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har valgt at splitte indenrigs- og socialministerium op.
"Vi har helt fra starten peget på, at det var et alt for stort ministerium, når man samlede indenrigs- og socialområdet i et," siger formand for forbundet Socialpædagogerne, Kirsten Nissen, i en pressemeddelelse.
Hun takker for et godt samarbejde med Karen Ellemann (V), der nu bliver miljøminister, og glæder til at fortsætte linjen med den nye socialminister Bendikte Kiær.
"Vi byder Benedikte Kiær velkommen i stolen og ser frem til at møde hende," siger Kirsten Nissen.