Der er noget ved Thyra Frank, den 64-årige nyudnævnte ældreminister, som helt åbenlyst giver denne verdens karrierepolitikere, DJØF-typer og kloge-Åger nervøse trækninger:
De aner simpelthen ikke, hvordan de skal tackle dette kraftcenter af godhed, som ikke altid har fået læst sidste kolonne i regnearket; ikke lige har en sound-bite på tre sekunder parat til kameraet; og som, gisp, ikke kræver en ny regel gennemført, straks et problem opstår.
Og så har hun – gud-hjælpe-mig – forstand, sådan rigtig forstand, på det område, hun er minister for! I 37 år har hun arbejdet i den ældrepleje, hun nu skal forsøge at få skik på – og i 23 år var hun forstander på det beundringsværdige Lotte-plejehjem på Frederiksberg.
Thyra, hun kaldes jo aldrig andet, er noget så gammeldags som en snusfornuftig, jordbunden politiker, der ved, hvordan den virkelighed, hun nu får overordnet ansvar for, fungerer.
Hun er til gengæld ikke, som så mange andre politikere, vokset op i ungdomspolitik og på statskundskab. Derfor er hendes svar ikke så glatte som de flestes – og hendes henvisninger til tal og statistikker få. Det er sådan set ret befriende.
Det er også derfor, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har sendt terriere i kødet på Thyra. Hun skal – for nu at omskrive et berømt Churchill-citat – kvæles i vuggen. Inden hun vokser sig stærk. Hun skal hånes, spottes og latterliggøres for ikke at tale ’christiansborgsk’!
Problemet for DF og S, der begge appellerer til ældre vælgere – i reglen med flere penge og flere regler – er, at Thyra meget vel kan erobre den ældrepolitiske dagsorden. Den autencitet, som ældreministeren kommer med, kan vende op og ned på normal politisk logik.
Jeg så et tv-interview, som understregede hendes styrker, da hun talte to minutter i træk. Journalisterne forsøgte at trænge hende op i en krog – ’hvorfor kom du ikke til samråd dit-og-dat’ og ’hvorfor sagde du, at ældrepleje er kommunernes ansvar’ – men så tog hun ordet:
”Jeg er ny som minister – men jeg er ikke ny på området. Jeg ved, hvad det er, der trænger til – og det er, ganske enkelt, at man skal gøre de kolde hænder til varme igen. Prøv lige at tænke på, hvor mange stakkels personaler, der brænder for det her, som dag efter dag må vende ryggen til noget, som de godt ved, de burde handle på, for i stedet at gå ind og skrive en masse på et kontor.”
Hun holdt en lille pause – og tilføjede, at det simpelthen ikke er rimeligt. Hun lignede i den grad en, der vidste, hvad hun talte om – og så tog hun fat i den aktuelle sag, som hun blev spurgt ind til, nemlig en konkret kritik af dårlige forhold på endnu et plejehjem, som TV2 havde bragt.
”Jeg har siddet derude – og jeg ved, hvor tit, jeg har tænkt, når der er sket en eller anden ulykkelig sag, som vi nu har set igen, det er jo sket i årevis: Åh, nej, nu står der en-eller-anden journalist foran en-eller-anden minister og siger: Og hvad vil du så gøre ved det – og så bliver svaret: Vi skal have flere regler og flere love – og så har jeg tænkt: Nej, vi har ikke brug for flere regler og love. Vi har ganske enkelt brug for at få lov til at bruge vores faglighed og vores dygtighed til at hjælpe de mennesker, der har brug for vores hjælp.”
Thyra fik talt sig varm. Hun satte sin taske ned på gulvet – og selv om der stod en anden minister og forsøgte at trække hende væk, så stoppede hun ikke. Hun havde virkelig et budskab at aflevere:
”Der er ikke nogen gammel, jeg har mødt endnu i mine 37 år, som er flyttet på plejehjem for at få skrevet en dagbog. De er flyttet på plejehjem, fordi de har brug for nærhed, ømhed, omsorg og kærlighed – og det er derfor, at vi ikke kan blive ved med at gå den samme vej og tale om nye regler og nye love. Vi bliver nødt til at gøre noget andet.”
Thyra blev ved. Hun kom med noget så sjældent som en fuldkommen klar ambition for sit virke. Endda en, som er til at måle:
”Når jeg engang er færdig med det job som ældreminister, jeg har sagt ja til, så er jeg overbevist om, at så kan de pårørende, beboerne, personalet og ledelserne mærke, at det er blevet bedre. Det er min ambition.”
De to minutters tale på tv emmede af en politiker, der ved, hvad hun taler om. En kvinde med masser af patos og ethos, men med knap så meget logos. De fleste politikere er gode til det sidste, altså fakta og tal, men svagere på de første, altså følelser og troværdighed.
Det giver sig selv, at det ikke er nok at sige det rigtige. Der skal selvsagt også leveres resultater. Men hvis Thyra får held med begge dele, ja, så kan hun blive et af trekløver-regeringens stærkeste kort.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.