Politiet i Malmø siger nu, at efterforskningen mod den 38-årige mand, der er sigtet for at stå bag snigskyderierne i Malmø, med alt sandsynlighed bredes ud til at gælde ældre forbrydelser.
"Vi kommer til at se på ældre mord," siger politikommissær ved politiet i Skåne Börje Sjöholm til Svenska Dagbladet.
Det drejer sig blandt andet om to mord på mænd med indvandrebaggrund fra 2003 også fra Malmø. Begge blev skudt med en nimillimeter-våben. Dengang mente man, at der var tale om én gerningsmand.
Ud over at de to tidligere drab og de skudepisoder, der har været på det seneste, er sket med samme kaliber våben, forstærkes mistanken af, at et af ofrene fra 2003 kort inden drabet blev ringet op af en telefon fra en skydeklub.
Den sigtede 38-årige har været medlem af adskillige skydeklubber rundt om i Malmö. Han erklærer sig stadig uskyldig.