Mindst seks personer er blevet dræbt af snigskytter i byen Daraa i det sydligste Syrien, det skriver CNN.
Iblandt de døde er en seks-årig pige. Skyderierne er foregået i løbet af i går og i dag. Snigskytterne der står bag, holder stadig øje med den fredelige modstand på byens tage og er parate til at slå til igen.
En menneskeretsorganisation vurderer, at mindst 400 er blevet dræbt af sikkerhedsstyrkerne siden protesternes begyndelse.
Tidligere i dag var FN's generalsekretær Ban Ki-moon ude at fordømme styret i Syriens fremfærd mod befolkningen.
Kilde: CNN News