En metalkugle på størrelse af en tennisbold kan tiltrække et nysgerrigt barn, eller den kan let gemme sig i støvet. Uskyldig er den ikke, for den er beregnet til at dræbe. Det er ueksploderede rester af klyngebomber.
Dødsensfarlige rester er klyngebomber ligger i tusindtal spredt i lande, hvor krigsførende har smidt disse effektive dræbere. De enkelte bomber eksploderer og spreder hundredvis af små sprængladninger over et større område.
Ikke alle går af og siden ligger de hen og venter på at nogen aktiverer dem. Det kan ske ved at man træder på dem, rører ved dem eller en landbrugsmaskine kører over. På samme måde som landminer nægter de på langt sigt sikkerhed for folk, der bor i målene for bombningerne.
Klyngebomber kan være brugt til flere formål, men som oftest til at dræbe mennesker og ødelægge udstyr som biler. De kan dog også bruges imod elledninger og landingsbaner, til spredning af kemiske og biologiske våben og propaganda.
37 lande
Det anslås, at i Libanon er der efterladt hundredetusindvis af u-eksploderede granater efter Israel i 2006 smed klyngebomber i landet. Siden krigen er der fundet 200.000 ueksploderede bomber og 366 mennesker kommet til skade af dem. Halvdelen af de områder, der er inficerede i Libanon er nu rensede.
De værst inficerede lande er Libanon og Irak. Muammar Gaddafis styrker har brugt dem i kampen mod oprørsstyrker i den igangværende konflikt.
I alt skal 37 lande have ueksploderede klyngebomber spredt omkring. 35 lande producerer eller har produceret dem og 86 har lagre til eventuel brug.
19 lande vides af have brugt dem imod fjender. De er: Colombia, Eritrea, Etiopien, Frankrig, Georgien, Irak, Israel, Libyen, Marokko, Holland, Nigeria, Rusland, Saudi Arabien, Sydafrika, Serbien, Sudan, Thailand, United Kingdom, USA.
[pagebreak]Laos
Under den amerikanske efterretningstjeneste CIAs ”hemmelige” krig i Laos, som en del af Vietnamkrigens bekæmpelse af kommunister, terrorbombede USA landet med flere bomber end der blev kastet over Japan og Tyskland i anden verdenskrig.
Over to millioner ton sprængstof blev smidt i 580.000 missioner. I ni år var fly på vingerne og smed bomber over Laos hvert ottende minut.
I henhold til Foreign Policy in Focus (Institute for Policy Studies) blev der smidt 250 millioner mini-granater over Laos ved hjælp af klyngebomber. De anslås, at 78 millioner af de små ”tennisbolde” ikke eksploderede straks. Hovedpartren af landet er stadig inficeret med dem.
I perioden 1968-2008 er 50.000 mennesker dræbt eller såret af efterladenskaber fra klyngebomber i Laos. USA brugte 10 milliarder dollars på bomber og har siden givet 5 millioner til oprydning og genopretning af skader i Laos.
Konvention
Siden 1. august 2010 har der på norsk initiativ eksisteret en international konvention imod klyngebomber med deltagere fra over 100 lande som partnere. 66 af dem et nationer, der støtter afskaffelsen af bomberne. Over 350 private organisationer i 90 lande lande arbejder for at stoppe brugen af dem.
De seneste underskrivere af konventionen er Tjekkiet og Italien, der begge har lagre og Afghanistan, der har bomberne spredt visse steder. EU og Nato afgav deres underskrifter den 22 september.
Blandt de lande, der hverken har underskrevet konventionen eller ratificeret den er USA, Kina, Israel, Pakistan, Indien. Brasilien og Rusland. USA anser våbnet som et ”legitimt og militært effektivt våben”, har forsvarsminister Gates udtalt.
Midt i september mødtes repræsentanter for flere end 100 lande i Libanon for at diskutere, hvordan man kommer af med disse våben. Formålet med mødet i Libanon var at samle sig om en strategi, der ikke bare skal forhindre brugen men også tvinge lande til at destruere deres lager af klyngebomber.
Danmark underskrev i 2008 og ratificerede 12. februar 2010. Der har været lagre af disse våben i Danmark, oplyser Stopclustermunitions.org.
[pagebreak]Aktuelt kontrovers
Mandag den 3. oktober rapporterede The Independent, at Lloyds TSB, en britisk finansinstitution med 41 procent ejerskab af skatteyderne, har givet et obligationslån til våbenfabrikanten Lockheed Martin, der producerer klyngebomber.
Banken blev reddet fra fallit af skatteyderne med et lån på 20 milliarder pund. Kritikken lyder nu i henhold til avisen, at den britiske stat, der har underskrevet konventionen, ikke kan tillade sig at medfinansiere produktionen af disse våben.
Britiske banker udnytter et smuthul i lovgivningen, således at de kan finansierer ulovlig aktivitet set med nationens øjne. Avisen har tidligere afsløret, at Barclays, RBS og Lloyds har investeret i fabrikanter af klyngebombe.
Presset fra offentligheden fik RBS til at stoppe investeringerne, og banken HSBC har sortlistet alle producenter. Det britiske forsikringsselskab Aviva har en sortliste på 12 internationale våbenproducenter, der stadig fremstiller disse våben.