Global våben- og ammunitionshandel kaster benzin på konfliktbål i adskillige lande og truer millioner menneskers sikkerhed og rettigheder dagligt. Nu er ledere fra hele verden atter samlet i FN’s hovedkvarter i New York for at forhandle en traktat, der skal forsøge at stoppe galskaben.
Kampen imod fattigdom og uretfærdighed verden over hænger i høj grad sammen med en traktat om våbenhandel, der er “skudsikker” mener Oxfam America og talrige andre. Det handler om at redde liv, understøtte menneskerettigheder og beskytte folks velfærd alle vegne.
Det anslås, at hvert minut dræbes et menneske et sted i verden på grund af væbnet vold. Deadline for forhandlingerne om traktaten er den 28. marts, men det betyder i sig selv ikke, at volden stopper.
Juli 2012
Da verdens ledere mødtes sidste sommer nåede de langt fra i havn med en aftale. Det var USA, Kina og Rusland, der forsinkede forhandlingerne. De er alle blandt de allerstørste våbenhandlere.
Mexico har sammen med 108 andre lande ladet vide, at det haster med en traktat. Målet er, ihvertfald for de fleste fremmødte fra 150 nationer, at finde en former for kontrol af handel med bl.a. håndvåben og dertil indrettet ammunition, beskriver Trust.org (Reuters). Håbet er, at kriminelle og terrorrister vil få sværere ved at finde deres redskaber.
Alle ved, at prisen er høj i form af millioner af dræbte mennesker, mange flere sårede og tilskadekomne, utalte mængder undertrykt og voldtagne samt folkemængder fordrevet fra deres hus og hjem.
Trods de åbenlyse fordele ved at indgå en traktat, der kan dæmme op for det værste, har det været umuligt at blive enige. FN’s Generalforsamling kan vedtage en traktat, men lande skal ratificere aftalen i deres parlamenter, før den får nogen betydning.
USA
Stort pres lægges på USA og præsident Barack Obama, fordi landet har en overordentlig stor rolle i international våbenhandel. Debatten i USA handler dog mere om de nationale problemer forbundet med talrige private massakrer snarere end dem ude i verden.
Global våbenhandel sælger for op til 80 milliarder dollars. Et forsøg på at indgå en aftale i FN kan meget let blive en traktat uden amerikansk deltagelse.
USA holder sig fra flere internationale aftaler. Politiske ledere i landet har den fikse idé, at den aktuelle traktat er imod grundlovens ret til at bære våben i USA, forklarer Alternet. Ingen har dog nogen siden ønsket, at en traktat om våbenhandel skal regulere noget som helst indenfor landes grænser.
Der er stærke konservative kræfter, der mener, at FN er i færd med at kolonisere USA. De er støttet finansielt af våbenhandlerne i USA og deres lobbyorganisation National Riffle Association.
AK-47 mm.
Målet for våbentraktaten kaldet ATT (Arms Trade Treaty) er at begrænse den enorme handel med for eksempel den allestedsnærværende AK-47 semiautomatiske riffel, der er et angrebsvåben oprindelig konstrueret i Sovjetunionen.
Traktaten skal, hvis vedtaget af et flertal i verdenssamfundet, også omfatte såkaldt lettere våben som kampvogne, artilleri, krigsskibe, kampfly og missiler. Ordlyden er indtil videre noget i retning af, at alle underskrivende lande skal vedtage egne love, der begrænser handel med våben eller sikrer opsyn med modtagerne
De amerikanske modstandere ønsker især, at “civile våben” skal holdes udenfor en sådan aftale. Når det gælder USA, er begrebet civile våben særdeles bredt, forklarer Eurasia Review.
Debatten om våben i USA handler om våben, der er halvautomatiske og har militære features. Det betyder, at de lader automatisk fra et udskifteligt magasin efter et skud er affyret. I denne kategori forhandles 157 forskellige våben på det amerikanske marked.
Lovgivningen i USA ville gå udenom 2.258 forskellige versioner af jagtvåben og haglbøsser, forklarer AP.
Politisk kamp
Kampagnechefen for Amnesty International i USA, Michelle A. Ringuette, har udtalt til Washington Post, at den amerikanske våbenlobby prøver at gennemhulle en traktat, så den aldrig kommer til at virke.
USA’s nye udenrigsminister John Kerry fastholder, at hans land vil have en fast international våbenpolitik, der modvirker de negative bivirkninger. Barack Obamas regeringen er altså tilhænger. Hele 36 internationale organisationer opfordrer Obama til at tage føringen.
Helt let er det ikke, fordi det amerikanske senat tirsdag eftermiddag, trods domineret af demokrater som Obama, måtte droppe et lovforslag, der netop skulle lægge begrænsninger på handel med angrebsvåben i USA.
De omtalte angrebsvåben er som dem, der blev brugt ved den grumme massakre i december på skolebørn i Newtown, Connecticutt. På nationalt plan handlede lovforslaget om at kontrollere, hvem kan købe den slags, men våbenlobbyen vandt altså slaget.
Våbenhandel
Den internationale handel med våben anses for en af klodens mest korrupte erhverv med utalte millioner liv på samvittigheden. Der er ingen restriktioner på salg af våben til regimer som Bashar al-Assads Syrien, Yemen eller andre med grove overtrædelser af menneskerettigheder på samvittigheden.
USA er storforhandler af våben. Kongressens researcharm anslog i en rapport fra efteråret, at USAs i 2011 handlede for 66,3 milliarder dollars våben. De fleste solgt til Saudi Arabien.
Trust.org citerer Stockholm International Peace Research Institute for en rangorden af våbenhandlere med USA som nummer et med 30 procent, fulgt af Rusland med 26 procent hvorefter kommer Tyskland, Frankrig, Kina og Storbritannien.
Der er rigtig megen politik i våbenhandel. USA forærer regimet i Bahrain, hvor der er en vigtig flådebase, for millioner af dollars våben, mens der er oprør i gaderne med krav om demokrati. Samtidig fordømmes Rusland og Iran for at sælge våben til Assads Syrien. Kritikken går også den modsatte vej.