Slut med vikarpenge til tykke maver

Hvis ansatte på Hillerød Hospital fremover går på barsel, skal afdelingerne selv finde penge til vikarer. Læger frygter for diskrimination.
For at spare penge har Hillerød Hospital besluttet, at afdelingerne selv må finde penge til barselsvikarer.
For at spare penge har Hillerød Hospital besluttet, at afdelingerne selv må finde penge til barselsvikarer. Foto: www.colourbox.com

Det kan fremover blive sværere for yngre kvinder at få job på Hillerød Hospital.

Det forudser foreningen Yngre Læger efter, at Hillerød Hospital har besluttet, at afdelingerne selv må finde penge til vikarer, hvis ansatte går på barsel. Det skriver Information.

"Den enkelte afdeling vil se en fordel i ikke at ansætte yngre kvinder, fordi der er en risiko for økonomisk tab ved barsel. Så der vil ske en forskelsbehandling mellem afdelingerne," siger jurist Lisbeth Lindorff Riis fra Yngre Læger til Information.

Tidligere kom penge til barselsvikarer fra en central fond på hospitalet. Men nu skal de enkelte afdelinger selv dække forskellen mellem lønnen og refusionen fra kommune og region. Det sker fordi Hillerød Hospital til næste år skal spare seks millioner kroner. .

Sagen er blevet rejst i Region Hovedstaden, hvor man især vil kigge på, om principperne for refusion ved barsel er blevet brudt.

"Formålet med barselsfondene er jo at minimere den økonomiske risiko ved barsel. Så nu må vi se på, om Hillerød Hospital er på kant med principperne," siger personalepolitisk chef i Region Hovedstaden Sven Skovmand Eriksen til avisen.

Personalechef på Hillerød Hospital, Flemming Bøgelund-Kjær, afviser, at besparelserne går ud over ligestillingen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.