Rekordmange ansatte har det fint med ikke at stige i løn. Mens arbejdsgivere under krisen forsøger at holde fast i sine ansatte - og de ansatte i deres job - er to ud af tre okay med ikke at få mere end på lønkontoen i takt med at ansættelsestiden går sin gang.
Hvor det altid har været almindeligt at stige i løn, stiger lønnen nemlig langsommere end før, skriver Berlingske Tidende.
Og antallet af lønmodtagere, som får nul kroner i lønforhøjelse slår alle rekorder i år ved de lokale lønforhandlinger, som snart er ovre på på de fleste virksomheder.
Mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle ansatte bliver nemlig presset til at en nulløsning af arbejdsgiverne. Mange steder går ansatte endda ned i løn.
Det er det højeste antal i nyere tid, og mere end under den seneste alvorlige krise i starten af 1990erne, hvor arbejdsløsheden røg helt op på 350.000 personer.
Tallene stammer fra DI, som udkommer netop som også Dansk Arbejdsgiverforening peger på, at lønudviklingen er ved at være gået i stå-
"Vi har ikke set så lave lokale lønstigninger nogensinde før," siger Steen Nielsen, chef for lønstatistik i DI.
Men cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen fra LO mener også, der er en anden grund til lønstop.
"Det er rigtigt, at langt flere end før går med til en nulløsning. Men den store nedgang i lønudviklingen skyldes også, at der er et markant fald i antallet af personer, som modtager genetillæg for især overarbejde," siger Jan Kæraa Rassmussen til Berlingske Tidende.
Selvom lønne ikke stiger, stiger lønnen i et andet regnskab. I al fald på papiret. Flere penge sættes af til pensioner, og indbetalinger til den særlige fritvalgsordning, hvor ansatte kan få del af lønpuljen og vælge mellem løn, ferie eller pension, giver også udslag. Dertil kommer i år også flere penge i de særlige kompetenceudviklingsfonde, som sættes af til efteruddannelse.
De økonomiske vismænd forventer, at lønudviklingen i udlandet falder til 1,8 procent i år og 1,3 procent til næste år. Dermed ligger den danske lønudvikling på aktuelle 2,8 procent stadig over udlandets.