Rockmusikken har fået skyld for meget, og musikere som Marilyn Manson er af kritikere blevet flittigt nævnt som en af grundene til skoleskyderierne i blandt andet USA.
Rockbandet Slipknots tekster er på samme måde blevet kritiseret for at opfrodre unge til at skære i sig selv. Det afviser bandet dog.
"Hvis du skader dig selv, er det ikke på grund af musikken. Så er der noget andet galt," siger forsangeren Corey Taylor ifølge Gigwise.com.
"Det kan måske føles kunstnerisk at skære sit navn i sin arm, men for os er det bare at skade sig selv. Jeg var engang et af de børn, og jeg har altid prøvet at fortælle dem, at jeg ved, hvordan det er at føle sig som den sidste person i verden. Alt du skal gøre er at åbne lidt op, og så vil der være nogen til at hjælpe," siger Taylor.