For mange danskere er det en interessant hobbybeskæftigelse at dykke ned i fortiden og undersøge både ens egen families men også andre familiers historie.
Men gør man det, skal man være påpasselig. Der er nemlig måder, hvorpå du kan komme på kant med persondataloven.
Det fortæller advokat og persondataekspert Karsten Holt fra advokatfirmaet Advodan.
Ifølge Karsten Holt handler det om, hvordan du vælger at behandle den information, du indsamler. For sidder du bare derhjemme og holder dine opgravede informationer for dig selv, er der ikke noget problem.
- Så gælder persondatalovens regler som udgangspunkt ikke. Det vil sige, at man for eksempel ikke behøver at få samtykke fra de personer, hvis oplysninger man indhenter, registrerer og sætter i system. Heller ikke selv om man giver informationerne videre til andre i den nærmeste familie, siger Karsten Holt.
Problemet opstår til gengæld, hvis du vælger at lægge informationerne ud på internettet, og det findes der forskellige måder at gøre på.
Du kan bruge hjemmesider som Myheritage.dk, eller du kan lave din egen hjemmeside. Man skal bare vide, at lægger man først personlige oplysninger om en person ud på nettet, uden samtykke fra personen selv eller efterladte, gør man det i strid med persondataloven.
Ifølge Karsten Holt er det særligt et problem, hvis du oplyser personfølsomme oplysninger.
- Personoplysninger er alt, der kan knyttes til en given person - altså også navn, adresse og telefon. Til gengæld er der en delmængde af oplysningerne, der betegnes som værende personfølsomme oplysninger, siger Karsten Holt.
Du må derfor ikke oplyse ting som helbredsmæssige forhold, race- og religionsmæssige forhold og politisk overbevisning - altså ting, hvor man kommer ind på folks livshistorie.
- Er det til gengæld rene konstateringer om, at en person levede fra det årstal til det årstal, så er det ikke noget problem, fortæller han.
Det er Datatilsynet, der opretholder persondataloven, og på deres hjemmeside bekræfter de Karsten Holts kommentarer. Her betragter man slægtsforskning som værende "en aktivitet af rent privat karakter", hvor man ikke skal videregive oplysninger til en bredere kreds.
Der kan derudover opstå bødeforlæg på mellem 5000 og 10.000 kroner, hvis det udmønter sig i en sag. Helst ser man dog fra Datatilsynets side, at parterne klarer sagerne privat først.
Som loven er nu, kan man straffes, hvis man lægger oplysninger op om både døde og nulevende. Denne lover erstattes dog til maj 2018 af en ny forordning fra EU, som kun dækker nulevende.
Til gengæld fortæller Karsten Holt, at bødetaksterne til den tid kommer til at stige betragteligt.
Fakta: Det må du - og det må du ikke - ved slægtsforskning:
Du må gerne:
- Lave privat research om andre folks fortid og person, hvis blot du holder informationerne for dig selv.
- Offentliggøre stamtræ eller lignende over andre personer, hvis der blot er tale om banale informationer som navn, fødselsdag og dødsdag.
Du må ikke:
- Offentliggøre researchede informationer om folk på internettet uden personens egen eller familiens samtykke, hvis personen ikke længere lever.
- Det kan være informationer om personens kriminelle historik, helbredsmæssige forhold, race- og religionsmæssige forhold og politisk overbevisning.
Kilde: Advokat Karsten Holt, Advodan og Datatilsynet.
/ritzau/FOKUS