Står man og mangler tag over hovedet, og har man en bankrådgiver, der er klar med et lånebevis, så er det netop nu et gunstigt tidspunkt at finde drømmeboligen.
Siden boligpriserne skrabede bunden midt i 2009, er priserne på parcelhuse og ejerlejligheder steget med 5,5 procent, og i juli stoppede fire måneder prisfald, det oplyser Home i en pressemeddelelse.
Det er dog positivt, hvis man er på udkig efter en ejerbolig, for priserne er nu stabiliseret og renten meget lav. Så tidspunket er gunstigt, lyder det fra Danske Bank.
"Den overordnede konklusion, på det vi har set over de sidste fire måneder, er, at der er tegn på, at boligpriserne er blevet stabiliseret," siger seniorøkonom i Danske Bank Tore Damgaard Stramer til Newspaq.
Seniorøkonom Tore Damsgaard Stramer håber ikke, at vi komme til at se de skyhøje boligpriser, som prægede markedet tidligere.
"Det håber jeg ikke, for man må erkende, at de boligpriser vi så under højkonjunkturen på mange måder var uholdbart høje i forhold til, hvad folk tjener," siger han.
Boligmarkedet og renterne er især gunstigt for unge mennesker, der har gode mulighederne for at gøre deres forældre selskab som boligejere.
I Esbjerg sætter man Danmarksrekord for unge boligkøbere. Seks ud af ti bolighandler står folk under 35 år for, oplyser Home.
"Mulighederne for at komme ind på boligmarkedet er noget mere gunstige nu end tidligere, og det er der nok mange flere unge mennesker, der har glæde af så de kan få købt drømmeboligen," siger Tore Damsgaard Stramer til Newspaq.
Siden de absolutte bundpriser i Region Hovedstaden i juni 2009 er priserne her steget med 14,7 procent. Region Midtjylland følger stærkt efter med en stigning på 12,6 procent siden bunden i marts 2009.