Udgifterne til eleverne er faldet med sammenlagt syv procent siden 2002, hvis man ser på både folkeskoler og specialskoler, skriver Politiken tirsdag.
Mens kommunerne i 2002 brugte 58.313 kroner per elev i almenundervisningen, var beløbet faldet med knap 13 procent til 51.009 kroner i 2013.
Det viser en ny opgørelse, som BDO Consulting - tidligere Kommunernes Revision - har udarbejdet for Danmarks Lærerforening, der ikke er overrasket over udviklingen.
- Politikerne på Christiansborg siger, at vi har brugt så og så mange penge i finansloven på folkeskolen, men det nytter ikke noget, når midlerne ikke når ud på de enkelte skoler. Vi har haft konstant færre ressourcer, siger lærerformand Anders Bondo Christensen til Politiken.
Opgørelsen viser ikke, præcis på hvilke områder der er sparet. Men lærerformanden peger på efteruddannelse af lærere, på lejrskoler og på antallet af timer til eleverne.
De seneste år har skolerne også skullet bruge flere ressourcer på at inkludere elever med særlige behov, som tidligere ville have fået specialundervisning, skriver avisen.
Lektor Frans Ørsted Andersen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet bekræfter, at udgiftsniveauet til folkeskolen de seneste 10 år har været for nedadgående.
- Danske elever udsættes for en meget stor mængde aflyste timer, og det skaber ringe læring og trivsel. Vi kan se, at mange kommuner har skåret på vikarkontoen uden at løse problemet, hvilket betyder, at elever er uden en voksen, eller at én lærer fører tilsyn med to klasser, siger han til Politiken.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender, at de samlede udgifter per elev er faldet. Men det kan være svært at bruge 2013 som målestok på grund af lockouten af lærerne, påpeger hun.
- Der skal gerne komme en stigning igen. Der har vi afsat 4,5 milliarder kroner til folkeskolereformen frem til 2018, siger hun til Politiken.
/ritzau/