Det nordlige Irak blev i dag ramt af to selvmordsbomber, der har kostet op mod 34 mennesker livet. Samtidig sprængte en person sig selv i luften i Afghanistan, hvor 25 mennesker blev dræbt, heraf 12 skolebørn.
I de to angreb i det nordlige Irak i byen Tal Afar blev op mod 40 mennesker såret. Den anden bombe eksploderede kort efter den første, da flere tilskuere havde forsamlet sig. Selvmordsangrebene kommer dagen efter, at ni blev dræbt i to bilbomber i den nærliggende by Mosul, oplyser BBC.
I Afghanistan mistede 25 mennesker livet, da en selvmordsbomber udløste sin dødelige sprængladning foran en skole i udkanten af Kabul. Blandt de dræbte var 12 skolebørn, flere politifolk og andre civile.