Familie og venner gik amok og kastede stole gennem luften, da fire unge irakere i dag blev udvist for bestandigt efter at have voldtaget en 14-årig pige sidste sommer.
Det resulterede i, at dommeren måtte flygte fra retten.
I byretten fik de fire, der alle bor i Odense-området, fængselsstraffe og kun en såkaldt betinget udvisning, men landsretten har altså besluttet at udvise alle fire af landet.
Det blev straffen for en voldtægt, der blev begået i juli sidste år ved Vorbasse Marked, skriver eb.dk.
Den 14-årige pige mødte en af drengene i et telt, men på et tidspunkt tog han hende med udenfor og voldtog hende bag en campingvogn. Senere kom de tre andre til og voldtog på skift pigen både oralt, vaginalt og analt.
Alle fire mænd er 20 år eller yngre.