News of The World-skandalen ruller i den grad videre på De Britiske Øer.
John Yates, som indtil klokken 14.30 i dag bestred embedet som næstkommanderende i Metropolitan Police, forlader sin post. Det skriver en lang række internationale medier.
Tidligere i dag var Yates ellers på banen og erklærer sin uskyld i den vidt forgrenede sag, der trækker spor langt ind i den britiske magtelite.
Men få timer senere fratrådte han alligevel sin stilling med omgående virkning.
I går var det Paul Stephenson, chefen for Londons politi, der forlod sin job.
Begge de to politichefer er under angreb, fordi de ikke tog politianmeldelser i aflytningsskandalen alvorligt nok.
I morgen ventes sagen at nå et nyt højdepunkt. Her skal ejeren af News of The World, mediemogulen Rupert Murdoch, sammen med sin søn afhøres af et udvalg i parlamentet.
Kilde.