Knapt var Nicklas Bendtner kørt skadet væk, inden Simon Kjær også bider i græsset.
Træningen i landsholdslejren op til kampen mod Norge på lørdag har udviklet sig til et sandt skadeshelvede.
Forsvarskrumtappen Simon Kjær er netop også faldet om med store smerter.
"Han ligger og vrider sig og tager sig til hovedet, mens han får behandling af lægestaben med isposer. Det ser ud til, han har det rigtig skidt og er helt tydeligt i stærke smerter," lyder ekstrabladet.dks mand på stedet fra Vedbæk.
For få øjeblikke siden var det stjerneangriberen Nicklas Bendtner, der måtte have is på foden, da han blev skadet.
Han blev kørt til hotellet, og det samme er Simon Kjær, der til dagligt slår sine folder i tyske Wolfsburg.
Kilde: EB.dk.