Sinead O’Conner synes, at det er forfærdeligt at være kendt. Hun kalder det en forbandelse.
Det fortæller Starpulse.com.
Sangerinden, som brød heftigt igennem i 1990 med sin coverversion af Prince-sangen ’Nothing Compares 2 U’, har aldrig været bange for at sige sin mening om musikindustrien.
Hun mener, at berømmelse og skønhed er en eksplosiv og ubehagelig cocktail.
Sangerinden fortæller:
»Kombinationen af berømmelse og skønhed har været en forbandelse for mig. Specielt berømmelse.«
Sangerinden har i flere omgange indstillet karrieren, fordi hun ikke har kunnet holde det ud.
»Jeg finder smertefuldt. Det gør jeg virkelig,« fortæller sangerinden og fortsætter:
»Hvis du er følsom, er du ikke rigtig forberedt på musikindustriens ondskab. Hvis du ikke gør, hvad du bliver fortalt hele tiden, behandler folk dig, som om du bare er en besværlig kunstner.«