Den amerikanske sangerinde Sheryl Crow vil også gøre sit for miljøet.
Derfor har hun netop turneret rundt til amerikanske universiteter i en bus, der kører på biodiesel, for at gøre opmærksom på klimaforandringerne.
Og på den farefulde ekspedition, der ikke lader Darwins tur med HMS Beagle noget tilbage, har Crow gjort flere epokegørende opdagelser.
Hun har opdaget, at man kan spare utrolige mængder papir, hvis man reducerer sit forbrug til et enkelt stykke toiletpapir per toiletbesøg.
Herudover har designet et alternativ til papirservietter.
Den 45-årige sangerinde har simpelthen designet et aftageligt ærme, som middagsgæster kan tørre munden i.
Sangerinden skriver på sin hjemmeside:
»Jeg vil ikke fratage lovlydige amerikanere nogle af deres gudgivne rettigheder, men jeg mener, at vi er så et foretagsomt folkefærd, at vi kan klare os med et stykke papir per toiletbesøg.«
Men der er dog tilfælde, hvor man kan tillade sig at bruge flere:
»Undtaget er selvfølgelig de forbistrede tilfælde, hvor man skal bruge to eller tre stykker.«
Hun afslører også, at hun har designet en tøjlinie med et ’spise-ærme’.
Da Sheryl Crow anser papirservietter for at være et frygteligt spild, kan man montere et ærme, som man kan tørre munden i og så afmontere ærmet efter spisning.
Opfindelsen indeholder også andre muligheder:
»Jeg tror, at denne idé med held også ville kunne krydse over, så ærmet kan bruges af folk med forkølelse,« siger hun.
Sheryl Crow ville garanteret have været en sikker vinder i ’Danmarks Bedste Idé’, der har kørt på TV 2.