Hollywood er åbenbart ved at løbe tør for nye friske idéer. Så hvorfor så ikke tage en af de helt gamle travere, støve ham af, og give ham nye muskler og smart tøj.
Sådan kan rationalet have lydt på Warner Bros, da diskuterede årets nye satsninger.
Sir Arthur Conan Doyles gamle arketypiske detektiv Sherlock Holmes får nemlig endnu engang hovedrollen i en film.
Men denne gang er Holmes ikke en lærd excentrisk opdager, men en noget mere barsk action-helt, der viser forbryderne hvor skabet skal stå ved hjælp af fægtning og boksning uden brug af boksehandsker.
Historien er en bearbejdning af en grafisk novelle af Lionel Wigram, som endnu ikke er udkommet.
Det er den britiske instruktør Neil Marshal, der skal instruere den nye film om detektiven fra Baker Street fra 221B.
Der forlyder dog endnu ikke, hvornår filmen får premiere.