Krisemødet i SF's landsledelse endte torsdag aften med enighed om, at partiet er klar til at se nærmere på regeringen og Dansk Folkepartis pointsystem.
Partiet ser som udgangspunkt 'positivt' på regeringen og Dansk Folkepartis forslag om at udvide 24-årsreglen med et pointsystem.
Men det er ikke tale om en endegyldig accept af reglen, der skal gøre det mere omstændeligt at få sin ægtefælle til Danmark.
Det slog SF-leder Villy Søvndal fast efter mødet på Christiansborg torsdag aften.
"Når vi kender regeringens regelsæt, så forholder vi os til det," sagde SF-leder Villy Søvndal efter mødet i landsledelsen.
13 medlemmer for og tre imod en fælles otte-punkts-aftale med Socialdemokraterne.
"Det er en ganske stor opbakning," sagde Villy Søvndal efter mødet, hvor flere af SF'erne havde været stærkt kritiske over for partiets linje.