Astrid Krags angreb på sin modstander i formandsopgøret, Annette Vilhelmsen, passer ind i SF's tradition for hed debat.
Det påpeger Lars Bille, lektor i statskundskab, Københavns Universitet.
Faktisk har formandsopgøret været usædvanligt pænt, i hvert fald indtil Krag søndag beskyldte Vilhelmsen for at true regeringssamarbejdet.
- Tidligere er man virkeligt gået til stålet . Det anderledes denne gang har været, at det har været meget urbant. Først i går gik Astrid Krag lidt mere på klingen, siger Lars Bille.
Det nye for SF er at sidde i regering. Det sætter en grænse for, hvad partiet kan sige uden at blive uvenner med regeringsparterne.
- Det har været fremme, at man både kan være i regering og opposition på samme tid. Men det er et spørgsmål, hvor længe de andre regeringspartier vil finde sig i det. Jeg anser det ikke for at være en farbar vej, siger Bille.
Han tror ikke, at SF bliver splittet, som det tidligere er sket. For utilfredse kan gå til Enhedslisten.
- Sidst da SF blev splittet i 1966-67, var der i realiteten ikke et venstrefløjsalternativ, siger Lars Bille.
Rasmus Jønsson, ekstern lektor i politisk kommunikation, savner, at kandidaterne til formandsposten kommer med visioner, som kan trække partiet ud krisen og vælgerne tilbage.
- Man kan sagtens komme med visioner på lang sigt, uden at det kolliderer med regeringsgrundlaget, siger han.
- Jeg tror, at Astrid Krag rammer forkert i forhold til baglandet, som ønsker forandring, efter at SF er kørt over i regeringssamarbejdet, siger Jønsson.
Hos den i starten undertippede Vilhelmsen har han set en politiker, der signalerer modenhed og troværdighed. Men det lyder ikke som om, hun har gået i flere år og formuleret alternative bud.
- Man bliver ikke ramt af en trykbølge af visioner, siger Jønsson.
/ritzau/