Den australske guru inden for tantrasex, Alex Vartman, bliver ikke længere inviteret ind i Joan Ørtings soveværelse.
Den 50-årige sexolog har nemlig besluttet, at hun fremover kun vil dyrke sex med sin mand. Det skriver Ekstra Bladet.
"Vi er stadig venner og kolleger, men ikke elskere. Men hvis det er sådan, at vi har lyst til at tage det op igen, så gør vi bare det," siger Joan.
Den kendte sexolog kan nu høste gevinsterne af sin affære med Vartman, da hun nemlig er blevet forelsket på ny i sin mand, Carsten Islington.
"Alt det tantra, jeg lærte af Alex, det gik jeg hjem og øvede mig på med Carsten. Og så skete der jo det, at jeg blev nyforelsket i ham," siger Joan, der mener, det er svært at være forelsket i to på en gang.