Anklagerne om sexchikane hænger som en tung sort sky over den amerikanske præsidentkandidat Herman Cain.
Republikaneren er nu klar til at tage drastiske metoder i brug for at modbevise anklagerne om sexchikane mod op til fem kvinder.
"Ja, det ville jeg helt sikkert gøre. Men jeg gør det ikke med mindre jeg har en virkelig god grund til at gøre det, men selvfølgelig ville jeg tage en løgnedetektortest," sagde Cain på et pressemøde ifølge CBS News.
Sexchikanen skulle være sket, da Herman Cain var formand for restauratørforeningen i USA.
Og det er grove løjer toppolitikeren beskyldes for i sagen, hvor det siges, at der blev indgået forlig for at sagen aldrig endte i retten.
Sharon Bialek har beskyldt Herman Cain for at have taget sit hoved ind under hendes kjole og presset hendes ansigt mod sit skridt. Det skulle være sket i 1997. Hun var den første kvinde, der anklagede politikeren for sexchikane.
Herman Cain benægter dog at kende Sharon Bialek.
"Jeg forsøger at huske om jeg genkender hende, og det gør jeg ikke. Jeg prøvede at huske om jeg kender hendes navn, og det gør jeg ikke," siger han ifølge CBS News.
Han kalder beskyldningen for "falske anklager."
Kilde:CBS News