Ralph Fiennes, stjernen fra ’Den Engelske Patient’, holdt et helt hotel vågent, da for nylig han nøgenbadede med fire unge piger i swimmingpoolen klokken fem om morgenen, skriver The Sun.
Fiennes havde siddet og drukket i baren på det dyre hotel Tuilerieen i Bruxelles, hvor han er i gang med at optage sin næste film, komedien ’Bruges’. På et tidspunkt smed han tøjet og kastede sig i poolen sammen med andre af filmens skuespillere og de fire unge piger. Gæsterne på hotellet blev så irriterede, at flere af dem klagede til hotellets manager, som heller ikke var tilfreds med skuespillerens opførsel.
Talsmanden for Ralph Fiennes har ikke ønsket at kommentere sagen over for ’The Sun’.
Swimmingpool-sagen er dog ikke den eneste skandale for Ralph Fiennes i øjeblikket. I sidste måned fortalte han om sit medlemskab af ’mile high’-klubben med en stewardesse fra det australske flyselskab Quantas. En hændelse, som verdens tabloidaviser skrev om.