Utallige kvinder har slubret serien ?Sex And The City? i sig, og mange af disses mænd har sikkert også fulgt serien med et halvt øje bag deres avis eller bilblad. Det var således lidt af en sorgens dag, da den sidste omgang snak om singlelivets genvordigheder og faste mandenumser gik over skærmen i sin tid. Men nu er der håb for dem, der trænger til endnu en tur i New Yorks mest fashionable restauranter og soveværelser med de aldrende pigebørn. Filmversionen er annonceret, skriver IMDB, og skuespillerinden Kim Catrall er just vendt tilbage til Guds eget land efter at have spillet med i en TV-serie i London. Der var ellers rygter om, at hun ikke ville genforenes med de øvrige skuespillerinder, men de er nu manet i jorden og optagelserne til filmversionen går snart i gang.