JJJJJJ

Cindy Sherman – Kvinden med de mange ansigter Louisiana, Humlebæk, 16. februar-20. maj

Cindy Sherman er en af de mest kanoniserede fotokunstnere i verden. Hun slog igennem på New Yorks kunstscene i 1970’erne og har siden da været genstand for en kolossal opmærksomhed verden over - både fra købere, museer og kunstteoretikere. Det er derfor på høje tid, at der bliver vist en så omfangsrig retrospektiv udstilling herhjemme.

At betegne Sherman som fotokunstner er egentlig misvisende, for selvom stort set alle hendes værker er fotografier, er hun først og fremmest performancekunstner.

På nær enkelte undtagelser har alle Cindy Shermans fotografier kunstnerens egen krop som sit udgangspunkt. Gennem selviscenesættelse og udklædning skaber hun så forskellige roller, typer og karakterer, at det er ufatteligt, at det er den samme kvinde man ser på alle billederne. Man kan derfor ikke tale om egentlige selvportrætter. Billederne forestiller desperate Hollywood-fruer, film noir-sexbomber, og de gamle mestre som Raffael og Michelangelo. 250 billeder af kunstneren, uden at et eneste ’rigtigt’ selvportræt - og det er netop pointen.

Identitet som maskespil

Cindy Shermans værker roterer næsten alle om, hvordan identitet er noget, der konstrueres. Derfor er kunstighed et nøglebegreb hos Sherman. På den ene side er det en barnligt klæd-ud-leg, men ikke desto mindre åbner Sherman for et hav af diskussioner om kønsroller, typificering og selviscenesættelse.

Hendes mest berømte værker er billedserien ’Untitled Film Stills’, hvor hun med fantastisk præcision iscenesætter sig selv som de kvinderoller man kender fra Hollywood-film. Det er fiktive karakterer fra fiktive film, men man genkender typerne og ser de fiktive handlinger udspille sig for sit indre øje.

Shermans spidning af Hollywoods stereotype kvindebillede gjorde at hun op gennem 80’erne blev spændt for feminismes vogn, selvom Sherman selv aldrig har set sit projekt som egentligt feministisk. Det bliver tydelig i Louisianas store udstilling, at det er det bredere spørgsmål om hvordan vi helt grundlæggende skaber vores identitet, som Sherman beskæftiger sig med.

Det grundlæggende argument synes at være, at identitet er en konstruktion. Noget, der skabes udfra de roller, vi spiller og vælger at spille. At reducere det til at være en karakteristik af kvindens rolle i et mandsdomineret samfund virker forfejlet. Om noget rummer Shermans kunst en åbning for, at hvis vi får øjnene op for identitetens maskespil, så bliver roller og identitet flydende: Noget vi selv vælger og skaber.

Det hele er med

Louisianas udstilling er omfattende og giver et fantastisk indblik i Cindy Shermans samlede værk. Lige fra de tidlige værker mens Sherman gik på kunstakademiet til det alle seneste computermanipulerede billeder. Det hele er med, og man ser tydeligt Shermans stædige og konsekvente undersøgelser udvikle sig. Fra legende rollespil over det surrealistiske til det mere og mere makabre og groteske.