Seksårig dræbt i højresvingsulykke

En dreng har mistet livet i en færdselsulykke i Struer.
Det var en skraldebil, der ramte den seksårige dreng. Han var dræbt på stedet.
Det var en skraldebil, der ramte den seksårige dreng. Han var dræbt på stedet. Foto: Anders Holt

En dreng på seks år har mistet livet i en højresvingsulykke i den nordvestjyske by Struer.

Ulykken skete klokken 13.17, da drengen var på vej hjem fra skole. Han blev påkørt af en skraldebil og var dræbt på stedet. Det skriver B.T.

"Føreren svinger fra Ringgaden til højre og skal ned ad Gimsinghovedvej. Vejen er så smal, at han må afvente tre personbiler, der holder og skal ud på Ringgaden. Da de er kørt frem, så påbegynder han højresvingningen. I den forbindelse påkører han drengen, der bliver dræbt på stedet," fortæller Kjeld Nedergaard, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til avisen.

Politiet er stadig i gang med at lave tekniske undersøgelser på stedet.

Den lille drengs nærmeste pårørende er underrettet.

Kilde: B.T.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.