En lille pige har lørdag formiddag mistet livet i en tragisk ulykke i Odense.
I den nordvestlige del af byen blev piget, der var halvandet år, kørt over af en bakkende bil.
Politiet fik meldingen via 112 cirka kvart i 10, oplyser vagtchef Jesper Fält i Fyns Politi.
Pigen var gået ud forbi familiens havelåge på Rydsåvej og stod på et tidspunkt bag naboens bil.
Naboen satte sig ud i bilen, fordi han skulle ud at købe ind. Han bemærkede ikke pigen, inden han bakkede ud af indkørslen.
Hun døde kort efter på Odense Universitetshospital.
De involverede får krisehjælp, oplyser politiet.