Mandag eftermiddag kom en 20 til 30-årig mand ind i Nordea i Centerholmen i Greve.
Her truede han med et jagtgevær personalet til at udlevere et kontantbeløb - banken og politiet vil dog ikke oplyse, hvor mange penge det drejer sig om.
Nu offentliggør efterforskerne et billede af den maskerede, dansktalende røver i et forsøg på at få hjælp fra eventuelle vidner til episoden.
"Efter røveriet flygtede manden fra stedet i ukendt retning. Et vidne så en mand løbe forbi stien ved Greve svømmehal. Det er måske røveren," lyder det i politiets døgnrapport.
Politiet beskriver røveren 170-175 cm høj, iført sort jakke, bukser og maskering med huller til øjnene.
Du kan henvende dig til det lokale politi i Karlslunde på telefonnummer 114.