Ifølge Variety vil Warner Brothers have Scorsese til at instruere en film baseret på børneromanen ’The Invention of Hugo Chabret’. Warner Brothers har købt rettighederne til filmatiseringen sammen med Graham King, der før har arbejdet sammen med Scorsese.
Romanen følger den forældreløse Hugo, der lever et hemmeligt liv i murerne på en banegård i Paris efter Anden Verdenskrig. Han trækker urene op, et job, som hans onkel er for alkoholiseret til at udføre.
Spørgsmålet er, om Scorsese overhovedet har tid til at gå i gang med projektet. Han er muligvis allerede i gang med at lave opfølgeren til ’The Departed’; han har arbejdet på ’Silence’, en historie om 1700-tallets jesuitter, der prædikede kristendom i Japan, samtidig med at han også er i gang med at udvikle’ Last Duel: A True Story of Crime, Scandal and Trial By Combat In Medieval France’ for Paramount.