Det unge danske målmandstalent Kasper Schmeichel er så træt af bænktilværelsen hos de lyseblå fra Manchester, at han vil væk til januar.
"Til januar vil jeg igen gøre alt, hvad jeg kan for at komme væk. Men hvis klubben ikke er villig til at samarbejde, er jeg desværre lidt fanget," siger Kasper Schmeichel til Jyllands-Posten.
Derfor kan også en klub i Superligaen være interessant for den blonde Schmeichel.
"Jeg udelukker intet. Bare det betyder, at jeg kommer til at spille, vil jeg kigge meget seriøst på det," lyder det fra Kasper Schmeichel.
Manchester City nægter dog at slippe den unge dansker.
"Som jeg forstår det, er det permanent, at City ikke vil slippe mig," siger han.
Kasper Schmeichel forklarer, at det lange stykke tid uden spilletid har påvirket humøret:
"Jeg har været frustreret, sur, arrig, og irriteret. Det handler om at spille, jeg gider ikke sidde på bænken."
Kasper Schmeichel er kommet i kamp syv gange i den fineste engelske fodboldrække for Manchester City.
-Newspaq